Jamaika har altid været unik; han er en følsom, nærmest krystallisk sitrende stemme på en dansk hiphopscene, der tit er befolket af grove, mere rå artister. Det har altid givet hans musik en dimension, der mangler mange andre steder.
Men hans seneste album, ‘Nordsiden’ fra januar i år, kom efter en længere tid bag tremmer og lød hårdere, mere afstumpet end før, og samtidig har Jamaika dyrket mere klassisk gaderap på et par singler (‘Sidechick’ og ‘Lange tunge’) med makkeren Carmon. Så det er en overraskelse, at Vejle-artistens nye single ‘Ufødte’ er hans mest følsomme og bløde sang i lang tid.
Nummeret er nemlig en hyldest til Jamaikas ufødte barn, der trækker på samme spartanske, klaverdrevne udtryk og selvudleverende, intense vokal, som man kender fra rapperens tidlige materiale som nyklassikeren ‘Sxb på fri fod’. Der er både råd til det fremtidige barn, men også klassiske Jamaika-tekster om at vælte ind og ud af fængsel – og prøve at komme væk fra gadelivet.
»Den her er til min’ ufødte, om det’ datter eller søn«.
Læs også: Halvårets 10 bedste danske album