22-Pistepirkko

De finske indierock-isbrydere i 22-Pistepirkko inviterer på 14. album i løbet af deres 30-årige karriere til solbeskinnet himmelcruise med vind i håret i en limegrøn (helligbrøde!) DeLorean. Kult-trekløverets underfundige og uransagelige rock har, ligesom PK Keränens spinkle vokal, absolut ikke taget skade af årene, nærmest tværtom.

Fraregnet singlen ‘UFO Girl’s lette melankoli og den mærkværdigt swingjazz-tågede ‘Dream 1987’ er finnerne umiskendeligt i smittende godt humør, og før man har talt til yksi kaksi kymmentäkaksi, har smilet også kløvet ens eget fjæs. Hvis ikke et par ligefremme og lalleglade rockere som ‘Stupid’ og ‘So Happy Today’ gør det, så måske de to ømme, lange og hjertesvulmende ballader, åbneren ‘Lights by the Highway’ og ‘Find Me’?

Det er sgu ligeså opløftende som de mariehøns, finnerne deler navn med. Få svipsere bør dog påtales: Den grænsende til det banale ‘Sweet Rodeo Heart’ er for sød og fersk til helt at fungere, mens den fjollede blues-stamper ‘So Much Snow’ bliver trættende, fordi PK her snøvler og vrænger som Muppet Shows svenske kok i front for ZZ Top. Og så skal man måske lige vænne sig til hans aparte udtale af ‘DeLorean’ for at få titelnummerets versefødder til at gå op.

Men det stækker ikke vingerne afgørende. Det virker som en kæmpe kliché at ønske 22 Pistepirkko op i himlen for at ønske godt sommervejr af Vorherre, men om noget så antyder de med dette album, at de fint evner den mission.