Tobias Trier

Tobias Trier går sparsomt sin farmand i bedene med en momentvis indigneret protestplade om nationens tilstand netop nu. Tidligere har Trier mestendels været synonym med en fabulerende, humoristisk og historiefortællende modernisering af den danske visesang, men på denne femte udgivelse giver han sig i højere grad end tidligere i kast med eksplicit samfundskritiske tekster, som har karakter af en personlig bredside til alt fra regeringen, dansk intolerance, den konstante sensationsprægede nyhedsstrøm og det aktuelle krigsengagement.

Trier citerer og sampler flittigt fra diverse afkroge af den danske sangskat og især electronica-skæringen ‘Måger’, fremstår som en velturneret, foruroligende og kryptisk troldspejling af Gustav Wincklers vemodigt-idylliske ‘Hvide måge’.

Derudover er det især sangskriverens nyslebne spoken-word og rap-indflydelse, som falder i ørene på ‘Krydsklip’, eksemplificeret på numrene ‘Tilfældig dag i november’ og ‘Jeg slap ud’ hvor stamfaderen MC Einar ganske overraskende gæsteoptræder. Og al ære for både MC Einar og Østkyst Hustlers, som på forskellig vis gjorde danskerne opmærksomme på modersmålsrappen, men Triers næsten tåkrummende Bossy Bo/Einar rap-diktion er ganske enkelt ikke år 2008 værdigt. Man gyser næsten af den manglende selverkendelse.

Bevares, albummet rummer bestemt spidsfindige, Trier’ske fingeraftryk og befriende musikalske digressioner midt i den omrørte danske rødgrød, men sangskriveren skinner unægtelig stærkest på de numre, hvor han giver afkald på den letkøbte og enfoldige, politiske korrekthed og rap-fascinationen, til fordel for de underfundige popsange og de få overrumplende electronica-momenter.