Cannes-festivalen har stået som den sidste bastion i dominoeffekten af aflyse filmpremierer og -festivaler.
Festivalen, der er den største filmbegivenhed på året og samler tusindvis af mennesker fra hele verden både til konkurrenceprogrammet og til markedet for brancheprofessionelle, har holdt fast i, at de ville vente helt til midten af april med at vurdere endeligt, om årets udgave kunne blive en realitet midt i covid-19-krisen.
Imens har en hel branche omkring dem stort set affejet muligheden for, at festivalen skulle kunne opretholdes, amerikanske filmselskaber var allerede begyndt at vurdere muligheden for et digitalt filmmarked som erstatning, og det er også svært at forestille sig, at festivalen kunne få særligt mange instruktører og skuespillere til lige nu at committe sig på at rejse til det sydfranske i maj.
Nu er festivalen så også kommet frem til den naturlige konklusion. Årets udgave, der skulle være startet 12. maj, aflyses.
I en pressemeddelelse udtrykker festivalen dog håb om, at man kan afholde festlighederne på et senere tidspunkt. De skriver, at man overvejer flere muligheder for at løbe af stablen i år, den primære simpelthen at gå i luften i slutningen af juni eller starten af juli.
Ligesom det var gældende med CPH:DOX herhjemme er det selvfølgelig en svær bet at sluge for Cannes-festivalen at måtte hælde et års arbejde ud med badevandet og at bryde en tradition, der har løbet hvert år siden 1951.
Sidste år fejrede Cannes tilmed en utroligt succesrig årgang med verdenspremiere på film som ‘Once Upon a Time in Hollywood’ og den senere Oscar-vinder ‘Parasite’.
I år havde man håbet på at se blandt andet Christopher Nolans ‘Tenet’ og med hjemlige briller måske Thomas Vinterbergs ‘Druk’ på festivalen.