I Break Horses

Den svenske duo, I Break Horses, der består af den Stockholm-bosiddende sangerinde og mastermind Maria Lindén og hendes medsammensvorne musikalske partner Fredrik Balck, lyder ved første lyt som en helt masse andre bands. Det er stort set umuligt ikke at få associationer til ikoniske støj- og shoegazerbands som My Bloody Valentine, Slowdive og The Jesus and Mary Chain.

Men det gør sådan set ikke noget, for duoens debutalbum, som er blevet til over to år og indeholder ni storslåede og ekstremt iørefaldende synthhymner, er af typen man, hvis man har en svaghed for de nævnte bands, ikke kan lade være at falde for. Musikken på ‘Hearts’ indbyder lytteren til at give sig hen. Her er svævende synhtlandskaber, der er badet i rumklang og afbalanceret støj. Det er ganske effektivt og indtagende.

Lyden er den samme på alle numrene. Der veksles sjældent imellem mere end tre akkorder og Lindéns vokal er ren og fin som nyfalden sne. Man kan ikke høre et ord af, hvad hun synger, det lyder smukt, men af og til savner man, at en tekstbid sætter sig fast.

På den måde bliver lyden og formen på ‘Hearts’ hen af vejen en spændetrøje for duoen. Bedst er de numre derfor, der river sig fri fra formlen. ‘Wired’ gør præcis det med et monotont Joy Division-trommebeat, ligesom ‘Load Your Eyes’ bryder igennem støjen med en lyd, der er klarere og en vokal, der er varmere og mere personlig.

I Break Horses har ramt en guldåre på ‘Hearts’, ingen tvivl om det, men det ville klæde dem, at stikke skovlen i jorden et andet sted. Bare engang imellem.