6ix9ine er blevet løsladt fra fængsel før tid

6ix9ine er blevet løsladt fra fængsel før tid
6ix9ine under en retssag i august 2018. (Foto: Bob Levey/Getty Images)

For en måned siden blev den 2. august sat som dato for 6ix9ines løsladelse fra fængsel, men rapperen er ekstraordinært blevet løsladt allerede nu, og han skal afsone de sidste fire måneder af sin straf i sit eget hjem under opsyn af myndighederne – det rapporterer Pitchfork, som har fået indsigt i retsdokumenter.

Løsladelsen sker grundet omstændigheder omkring Covid-19, da 6ix9ine ifølge sin advokat Lance Lazzaro lider af astma og altså er ekstra udsat, skulle han blive smittet med virusset.

Lazzaro krævede i slutningen af marts rapperen løsladt, da 6ix9ine ifølge advokaten – i tilgift til astmaen – ikke havde fået lov til at se en læge, selv om han havde åndedrætsbesvær.

Ifølge Pitchfork blev Lazzaros oprindelige krav afvist, og den nye beslutning er altså kommet i stand efter en række appelsager.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af