Dansk film har de seneste år udmærket sig ved en sprudlende strøm af overraskende, pågående og medrivende film fra unge talenter, de fleste af dem lavet for en knækket tiøre.
Enkelte af dem blev pæne hits i biografen. Men hovedparten tiltrak færre publikummer, end der kan sidde i Ceres Arena i Aarhus.
Alle fortjener de at blive genopdaget i hjemmebiografen – og med dansk film tvunget i knæ på grund af lukkede biografer og produktioner er der næppe et bedre tidspunkt at støtte det hjemlige vækstlag og gå på opdagelse i de mange perler fra en ny generation af talenter, der har vist sig villige til at betræde nye spændende stier.
Vi har her udvalgt 10 debutfilm fra de seneste fem danske filmsæsoner, som i allerhøjeste grad er værd at se. Til sammen lover de særdeles godt for dansk films fremtid – corona eller ej.
’En helt almindelig familie’
Listens nyeste film nåede at sælge pæne 50.000 billetter på tre uger, inden biograferne satte lås på døren, men den havde fortjent – og potentiale til – mere. Og man kan blot håbe, at dem, der ikke nåede Malou Reymanns selvbiografiske debut på det store lærred, gør sig selv den tjeneste at tage revanche på streaming, hvor den nu er kommet ud før tid.
Reymanns film er baseret på hendes egne barndomsoplevelser, hvor hendes far sprang ud som transkønnet. Sine erfaringer har hun omsat til en sjov og bevægende fortælling, der formidler sine alvorlige tematikker i en elegant-let, om end stadig værdig, tone. Mikkel Boe Følsgaard er formidabel som transkvinden Agnete, Kaya Toft Loholt er et fund i hovedrollen som den 12-årige datter, og så er periodeskildringen af de naive 90’ere ikke til at stå for.
Kan købes på Blockbuster (også snart ude som lejefilm).
’Ditte & Louise’
Taget i betragtning af at ‘Ditte & Louise’ er en hamrende sjov og let tilgængelig mainstreamkomedie, blev den ikke set af nær så mange i biografen, som den havde fortjent.
Ditte Hansen og Louise Mieritz – med filmdebutanten Niclas Bendixen bag instruktørroret – omsatte deres for tidligt nedlukkede DR-serie til en charmerende, kønspolitisk slagkraftig fortælling, hvor den karrieredesperate Ditte klæder sig ud som en mand og straks får hovedrolle i vikingefilm og permanent medlemskab af den uofficielle drengeklub med Anders W. Berthelsen, Thure Lindhardt & co.
Man kan ikke være i tvivl om, hvad Hansen og Mieritz mener om de indgroede kønsroller i filmbranchen, men heldigvis vender de også selvironisk blikket indad og skildrer med bundærlig satire Dittes grådighed med udsigt til succes og Louises smålighed med udsigt til at blive forladt – for slet ikke at tale om Lotte Andersens kvindelige instruktør, der behandler sine kønsfæller på settet akkurat så elendigt som enhver MeToo-indfattet mand.
Men vigtigst af alt var filmen altså bare ærligt sjov. Fra Louises voldtægtsafskrækkelse på fuldemandstysk til Berthelsens bro-bemærkninger i mødet med sin nye følsomme BFF. Hvor stædigt mand-agtig du end er, slipper du ikke ud af Ditte & Louises klør u-grinende.
Kan ses på Viaplay og Blockbuster.
’Den skyldige’
At svenske, danskuddannede Gustav Möllers debutfilm er købt til amerikansk remake med Jake Gyllenhaal i hovedrollen er utvivlsomt et kompliment, mens man samtidig tænker: Se nu bare originalen i stedet.
’Den skyldige’ er nemlig ganske universel med sin uhyre effektive genrefortælling om politimanden Asger, der er tvangsindlagt til vagter på alarmcentralen, hvor monotonien brydes, da en kidnappet kvinde ringer og trygler om hjælp.
Det er starten på en historie, der flere gange får én til at tabe kæben af ren overraskelse, og hvor man fuldstændigt glemmer, hvor ensformigt det kunne være at glo på den samme skuespiller i samfulde 90 minutter. Her fungerer det, dels fordi Jakob Cedergren spiller med fængslende temperament, dels fordi Jasper Spannings kamera får det meste ud af begrænsningerne med smuk brug af skygger og farver, dels fordi manuskriptet er så skarpskåret, at man uden problemer danner sig sine egne billeder i hovedet.
One location-film er en svær kunst, men ’Den skyldige’ skriver sig direkte ind i kanonen over de bedste.
Kan ses på Viaplay, Blockbuster og Grand Hjemmebio.
’Cutterhead’
I kølvandet på ’Den skyldige’ kom en anden svedfremkaldende dansk lavbudgetsthriller skabt på en enkelt location. I Rasmus Kloster Bros debut skal en ung pr-medarbejder fortælle historien om det københavnske metrobyggeris mange gæstearbejdere, da en ulykke låser hende inde i et trykluftsbor med to af dem. Pludselig er hendes liv i deres (og skæbnens) hænder, mens hun – som luften svinder ind – også bliver konfronteret med sine egne grimmeste sider.
Som publikum glemmer man selv at trække vejret, mens Kloster Bro bedragerisk enkelt og effektivt iscenesætter både overlevelseskampen og de moralske dilemmaer, der leverer stof til eftertanke for alle, der nyder den vestlige verdens privilegier uden at tænke så meget over, hvordan fundamentet for dem bliver lagt.
Kan ses på DR, Amazon Prime og Blockbuster.
’Holiday’
Der var noget meget udansk over Isabella Eklöfs debutfilm om den unge Sascha, der kommer i store problemer som kæreste med gangsteren Michael på den tyrkiske solkyst. Eller sagt på en anden måde: Film som ’Holiday’ bliver meget, meget sjældent lavet i Danmark.
De distancerede tableauer, der i både dans og badeland svinger mellem poesi og kitsch. Det gådefulde portræt af en kvinde, som passivt accepterer de værste ydmygelser og overgreb, selvom hun aner en vej ud i form af den søde sømand Thomas. Den tvetydige moralske fortælling i en tid, hvor forholdet mellem kønnene er på alle dagsordener.
Måske bunder fornemmelsen af et friskt og fremmed blik blot i, at Eklöf er svensk (uddannet fra Den Danske Filmskole), men et bedre bud er, at hun står på skuldrene af en arthousetradition med instruktører som Carlos Reygadas og Claire Denis frem for de inspirationskilder i enten 60’er-nybølge eller kvalitets-Hollywood, som typisk har præget dansk film.
I hvert fald er ’Holiday’ en sjældent helstøbt debut og en film, der selvfølgelig var udfordrende og barsk at overvære, men også ubesværet medrivende og intens med en dragende Victoria Carmen Sonne i en suveræn gennembrudsrolle. ’Holiday’ vandt en Bodil for bedste film i 2018.
Kan ses på Blockbuster og SF Anytime.
’Charmøren’
Milad Alami twistede den højaktuelle flygtningetematik i en spændende nye retning med sin debutfilm om den velklædte iranske asylansøger Esmail, som kurtiserer danske kvinder på en stilfuld stambar i håb om, at det kan føre til en opholdstilladelse.
Manuskriptet skurrer hist og her, som det ofte er med førstegangsfilm, men med vores anmelders præcise ord:
»Kameraet kigger dybt i charmørens øjne i samtlige 100 minutter, men uden at presse vurderinger ned over billederne – kameraet søger sammen med os. ’Charmøren’ er i sig selv en kommentar, fordi den giver flygtninge og migranter en røst, men den triumferer på grund af sit mådehold.
Der er en næsten Asger Farhadi’sk (’En separation’) nerve i portrættet af Esmail, en økonomisk og forbløffende moden tilgang til fortællingen, der både har blik for spændingen og mennesket i dets brogede afskygninger.
Vi ved ikke, hvad Esmail kommer fra, vi kender kun en flig af hans plan. Alami tilbageholder fuldfede lunser af dramaet, uden at det virker kunstigt, og når han endelig smider dem, udfordrer de det, vi har set og det, vi har følt«.
Kan ses på DR, Grand Hjemmebio, Viaplay og Blockbuster.
’Vinterbrødre’
Ikke siden Lars von Triers ’Forbrydelsens element’ har en dansk debutfilm skabt så mange æstetiske bølgeskvulp i vor cinematiske andedam. Islandske Hlynur Pálmason fra Den Danske Filmskole begik med ’Vinterbrødre’ et uafrysteligt værk præget af sjælfulde kunstneriske ambitioner og et fascinerende billedsprog af fotograf Maria von Hausswolff, der får hvide kalkbjerge og brutalistiske industrielle strukturer til at synge af rå poesi på lærredet. Ikke at forglemme Lars Halvorsons lydside, der rammer som et jordskælv i centralnervesystemet – på den gode måde, vel at mærke!
’Vinterbrødre’ handler om skravlede Emil (Elliott Crosset Hove), der sammen med storebroren Johan (Simon Sears) arbejder i et kalkbrud, hvor stærke, tavse mænd dagligt lader sig opsluge af jorden for at svede i undergrundens klaustrofobiske mørke. Emil er ikke nogen stærk mand. Og som en anden socialt akavet papegøje kan han heller ikke holde sin kæft, til sine kollegers store irritation. Mere eller mindre intentionelt synes Emil at forgifte sine omgivelser, om end han egentlig helst vil elskes og allerhelst af den søde nabopige (Victoria Carmen Sonne).
Pálmasons film, der vandt både en Bodil og Robert for bedste film i 2017 emmer af en drømmende surrealisme balancerende på mareridtets knivsæg, når den stilfærdige handling på baggrund af tyste vinterskove rammes ind af de overrumplende sanselige virkemidler, der får koldsveden til at pible frem. Og så har en underspillet dæmonisk Lars Mikkelsen i hele to bizarre roller.
Kan ses på DR, Amazon Prime og Blockbuster.
’Team Hurricane’
»Et kreativt frådende værk skabt i præcis øjenhøjde med de unge kvinder, den portrætterer. Formmæssigt og stilistisk er den uden sidestykke i dansk film«.
Sådan skrev vores anmelder om Annika Bergs vilde og viltre debutfilm, og ordene gælder stadig. ’Team Hurricane’ var en på dansk grund meget sjælden sammensmeltning af en pågående collageform og et intimt indblik i otte teenagepigers følelsesliv og samvær. De mødes på en ungdomsklub, er alle outsidere med kaos i bagagen og finder et fællesskab i deres anderledeshed, samtidig med at de bekender deres hemmeligheder til kameraet, så vi forstår, at et den psykiske lindring ikke er ligetil, men at venskabet alligevel giver trøst og altafgørende samhørighed.
I ’Team Hurricane’ er den dramaturgiske fremdrift løs og fragmenteret – i stedet excellerer Berg i en dybt personlig, associativ stil, hvor electropop, 90’er-referencer, grænseoverskridende nærbilleder og autentisk emotionelt liv går op i en, om ikke fuldendt, så insisterende helhed, som man ikke kan sidde overhørig.
Kan ses på Amazon Prime og Blockbuster.
’Shelley’
En dansk horrorfilm fortalt med så stor stilistisk sikkerhed, at man ikke skulle tro, det var en debut.
Iransk-svenske Ali Abbasi, der siden fik et markant internationalt med ’Grænse’, demonstrerer stort visuelt overskud og stringent fornemmelse for afdæmpet spændingsopbygning med sin film om et par, Kasper og Louise, der bor isoleret i en skovhytte. De vil gerne have et barn, men Louise har aborteret igen og igen, så da de udvikler et nært forhold til deres nye rumænske tjenestepige, Elena, overtaler de hende til at agere rugemor.
Graviditeten viser sig dog – mildest talt – ikke at være problemfri, og kombinationen af en afsidesliggende lokation uden moderne teknologi, foruroligende drømme, en åndemaner og et genstridigt foster danner grobund for en gyserhistorie med både psykologisk og samfundskritisk undertekst.
Abbasi prioriterer det afdæmpede, langsomt opbyggende gys frem for hurtige choks. Stemningsmæssigt er filmen i familie med ’The Witch’, båret af en udsøgt fotografering og stærke skuespilpræstationer fra Peter Christoffersen, Ellen Dorrit Petersen og Cosmina Stratan. Metafysisk, psykologisk og mareridtsmanende slow-burn-horror.
Kan ses på DR, Blockbuster og Amazon Prime.
’Forældre’
Før han eksploderede som instruktør med ’En frygtelig kvinde’ debuterede Christian Tafdrup med en historie, der midtvejs skejer ud i en fabulerende-fantastisk retning, som vi i bedste surrealistiske Lynch-stil aldrig får en jordnært rationel forklaring på. Stærkt forfriskende!
Vi følger det aldrende ægtepar Kjeld (Søren Malling) og Vibeke (Bodil Jørgensen), som oplever et eksistentielt tomrum, da deres søn flytter hjemmefra, det såkaldte empty nest-syndrom. Deres reaktion, med Kjeld som primus motor, er radikal: De flytter fra forstaden og ind i deres gamle ungdomshybel i byen i håbet om at genoplive deres egen ungdom.
Første og sidste tredjedel med den nænsomme skildring af Kjeld og Vibeke bringer i mindre målestok mindelser om film som Andrew Haighs ’45 Years’ og Mike Leighs ’Another Year’ og deres udsøgte små iagttagelser af ægtepar i livets efterår. Og man er i utroligt godt selskab med Malling og Jørgensen, to af Danmarks allerfineste karakterskuespillere.
De træder så tilbage i filmens midterstykke, en kamel, man lige skal sluge. Men er der noget, vi ikke har for meget af i dansk film, er det mod til at bryde de vante fortællemæssige forskrifter, så hatten af for, at Christian Tafdrup turde tage chancen med risiko for at dele vandene.
Kan ses på DR og Blockbuster.