Det trak overskrifter over weekenden, da Tory Lanez blev arresteret for at bære våben uden tilladelse, efter der var blevet affyret en række skud uden for et pool party i Hollywood Hills.
Nu viser det sig, at rapperen var sammen med Megan Thee Stallion, som blev skudt to gange i foden under hændelsen.
Politiet rykkede søndag nat ud for at undersøge hændelsen om de affyrede skud, hvilket ledte dem til en bil, hvor Tory Lanez og Megan Thee Stallion befandt sig. Her fandt politiet det ulovlige våben, mens ‘Savage’-rapperen blev kørt på hospitalet for en fodskade, der angiveligt var forårsaget af at have trådt på glasskår.
Nu skriver Megan Thee Stallion i en længere Instagram-opdatering, at det ikke var glasskår, men derimod to pistolskud, der forårsagede hendes fodskade. Hun skriver ikke noget om, hvem der affyrede skuddene, men understreger, at skuddene blev affyret med intention om at gøre skade på hende.
Rapperen skriver desuden, at hun forventes at komme sig uden fysiske mén. Læs den fulde udtalelse herunder.