Kaiser Chiefs

‘Everything is Average Nowadays’ hedder en af sangene på Kaiser Chiefs’ nye album. Det er en fodrap sag, som har et både kitschet og catchy omkvæd, men titlen opsummerer desværre også fint helhedsindtrykket af albummet: Kaiser Chiefs er ikke lige så frække og fængende denne gang. Mest af alt gennemsnitlige.

Nu hører det ganske vist med til historien, at briternes storsælgende debut, ‘Employment’, var et djævelsk godt bekendtskab spækket med små knaldperler i gadehøjde og masser af smil på læben. Det fik vi blandt andet ført fint bevis for, da de fem ‘kejsere’, som har taget deres navn fra det sydafrikanske fodboldhold Kaizer Chiefs, gæstede Roskilde Festival sidste år. Og, indrømmet, det vi får momentvis også lov at opleve på ‘Your Truly, Angry Mob’.

Bedst står åbningsnummeret ‘Ruby’, som kvintetten klogelig har valgt som singleforløber for albummet. Den sang er med sit rytmisk hoppende guitar-riff og knuselskelige »Ruby, Ruby, Ruby, Ruby«-omkvæd nemlig en rasende fin optakt til resten af de godt 40 minutters spilletid. Og det er den enkle og iørefaldende post-punker ‘Heat Dies Down’ og den akustiske – og snedigt betitlede – Oasis-pastiche ‘Love’s Not a Competition (But I’m Winning)’ så afgjort også.

Så hvor går Kaiser Chiefs galt i byen? Tja, decideret galt går de nu ikke, men numre som ‘The Angry Mob’, ‘My Kind of Guy’ og ‘Try Your Best’ besidder ret beset hverken samme charme eller omfavnende nødvendighed til at høre hjemme på et album fra et band af denne kaliber. Sine steder sidder man sågar med et noget misvisende indtryk af, at Kaiser Chiefs har været gevaldigt inspireret af Green Days gyngende syng-med-rock fra ‘American Idiot’-albummet, og det klæder simpelthen ikke de fem briters ellers jordbundne rocktoner.

‘Everything is Average Nowadays’. Også Kaiser Chiefs’ andet udspil.