’Helstrom’: Sikke en Marvel-fuser
Stop mig, hvis det her lyder bekendt:
To søskende skal bekæmpe diverse monstre og helvedes yngel i en serie, hvor de skiftevis skændes og er bedste venner. De har et kompliceret forhold til deres forældre, men heldigvis har de en masse mennesker omkring sig, som er villig til at hjælpe dem med deres missioner.
Det lyder unægtelig meget som evighedsserien ’Supernatural’, hvor Winchester-brødrene, Sam (Jared Padalecki) og Dean (Jensen Ackles) fræsede rundt i en sort Chevy Impala, årgang ’67 og dræbte alskens dæmoner og overnaturlige væsner.
Men ’Helstrom’ er ikke en spinoff af den 15 (!) sæsoner lange fanfavorit. Den skulle have været starten på Marvel Televisions indtog i et mere dystert connected univers, som motorcykelentusiasten med det brændende kranie Ghost Rider også skulle have været en del af, og som skulle have hjemsted på Disneys amerikanske voksenstreamingtjeneste Hulu, der nu i Danmark har fået en pendant i underbrandet Star på Disney+.
Sådan skulle det dog ikke gå. For at strømline alt Marvel-relateret indhold blev produktionsselskabet lagt ind under Marvel Studios og chefgeni Kevin Feige, mens den hidtidige kreative chef, tv- og tegneserie-ikonet Jeph Loeb, måtte forlade posten.
’Helstrom’ er desværre ikke den smukke svanesang, der ellers ville være mandens status værdig.
Daimon (Tom Austen) og søsteren Ana Helstrom (Sydney Lemmon) har haft en mildest talt problematisk barndom, som har efterladt dem med dybe emotionelle ar på sjælen i voksenlivet. Faren var en satanisk morder, mens deres mor (altid gode Elizabeth Marvel, hvis efternavn jo nærmest skriger på, at hun skal være en del af MCU) er besat af en dæmon og derfor indespærret på et psykiatrisk hospital.
De har begge kræfter udover det sædvanlige, alluderende til et mere dæmonisk ophav et eller andet sted i genmassen. Han bruger dem til djævleuddrivelser i Portland-området, og hun giver den som badass vigilante om natten i San Franciscos gader.
En kult, en djævelsk masse dæmoner og tegn på, at saglige pappa er tilbage fra de døde, forener søskendeparret, og kampen for at stoppe Helvede på Jord sættes i gang.
Uhyggemæssigt befinder serien sig det meste af tiden i ’Supernatural’-light, men uden charmen og den følelsesmæssige investering i karaktererne. Austen og Lemmon gør ellers, hvad de kan, men manuskriptforfatterne virker mere interesserede i at beskæftige sig med plottwists og kringlede konspirationer. Det er i og for sig ikke så underligt igen, når man ved, at serieskaber Paul Zbyzewski har haft en turnus på mammut-mindfucket over dem alle, ’Lost’.
Næsten hvert afsnit bruger den klassiske formular for genren med et monster-of-the-week, samtidig med at den overordnede historie for sæsonen udvikler sig. Men de episodiske uhyrer gør ikke mærkbart indtryk, og dramaet presser sig aldrig så meget på, at man investerer sig fuldt ud i Helstrom-afkommets konfrontationer med dæmonisk afskum.
Og som mørkt Marvel-indslag er den bare ikke uhyggelig nok. Er man interesseret i at få nerverne sat på overarbejde, vil jeg på det kraftigste anbefale de to isnende og skrækindjagende serier, ’Outcast’ og ’The Exorcist’.
Begge balancerer til perfektion skrækindjagende gys og emotionelt drama. ’Helstrom’ strander et sted midt imellem. Det virker i sidste ende, som om man simpelthen var så langt henne i præ-produktionen, at det ikke kunne svare sig at aflyse serien, før den gik i gang.
Aflyst blev den så efterfølgende, og cliffhangeren i sidste afsnit forbliver således uforløst. Det var ellers netop dér, der indtrådte noget af den urovækkende nerve, som serien hidtil så desperat har manglet.
Kort sagt:
Sidste serie fra Marvel Television-afdelingen er en ufarlig fuser.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.