Micah

Micah er endnu en af de mange neo-soul kunstnere, der er dukket op på det seneste, og ligesom det er kendetegnende for disse, så gør han også oprør imod soulmusikkens pæne image. Dette skal ses i lyset af hans åbenlyse hang til konstant at udfordre sig selv og søge nye græsgange. Han har prøvet kræfter med så forskellige ting, som at være operaforfatter til at have en rolle i tv-serien ‘Sex And The City’, og en baggrund med så stor variation kan ikke undgå at afspejle sig på hans debutplade.

På ‘Everything’ bliver der ikke fulgt noget mønster, og ingen af numrene lyder ens, men i stedet for bliver elementer af alt fra jazz til electronica smeltet sammen på en forfriskende og tilbagelænet måde. Tag bare åbningsnummeret ‘Constant’ der er bygget op omkring hårdtslående elektroniske trommer, synthesizer, akustisk guitar, og nummeret afsluttes med en trompetsolo, der vuggende for én helt derned i stolen, hvor man har det bedst.

Det er et lydbillede, der skaber den perfekte ramme for Micah, som, halvt syngende halvt snakkede, bevæger sig igennem pladen med stor selvtillid, og med en fantastisk stemme har han en evne til både at lyde afslappet og intens. Han beviser gang på gang at regler er til for at blive brudt, men dette bliver dog gjort uden altid at tænke på følgerne, for ligeså melodisk og fængende nogle dele af albummet er, ligeså uharmonisk og irriterende er de andre.