Skulle det være gået nogens næse forbi, er Sacha Baron Cohen nomineret til hele to Oscars ved søndagens prisuddeling for henholdsvis Bedste mandlige birolle (’The Trial of the Chicago 7’) og Bedste adapterede manuskript (’Borat Subsequent Moviefilm’).
Ifølge eksperterne, inklusive Soundvenues egen, vinder han ingen af dem.
Men det rykker ikke en millimeter ved, at den 49-årige komiker har haft sit mest skelsættende karriereår hidtil, der på noget nær Hollywood-naturstridig vis har cementeret, at en lilla strap-on kan dele værktøjskasse med dramatisk patos, uden at ophavsmanden behøver at på kompromis med sit højaktuelle politiske budskab indlejret i begge.
At Cohens første fiktive-alter ego Ali G – gavflaben fra ’ghettoen’, der pissede diverse engelske kendisser af på tv i starten af 00’erne – skulle mutere til en af det 21. århundredes mest spiddende showbiz-kommentatorer på racisme og social ulighed i det moderne USA, kunne de færreste have forudset for 20 år siden.
Og så igen: Hvor mange stjerner kan man pege på, der i ungdomsårene supplerede teaterstudier hos en professionel fransk klovn (Philippe Gaulier) med en Cambridge-uddannelse i amerikanske borgerrettigheder med fokus på sorte og jøders vilkår?
Take a wild guess.
Cohens udtalte ’wokeness’ i forbindelse med anti-Trump-tour-de-forcen ’Borat Subsequent Moviefilm’ og HBO-serien ’Who is America?’ året forinden stryger i dag visse MAGA-tilhængere og deslige mod hårene:
»Vi vil gerne have, at filmen fungerer som en påmindelse til kvinder om, hvem de stemmer på – eller ikke stemmer på. Hvis du er kvinde og ikke stemmer imod den her fyr, så skal du vide, hvad det er, du gør mod dit køn«, sagde Cohen om ’Borat Subsequent Moviefilm’ til New York Times forud for præsidentvalget sidste efterår (han er selv far til to døtre).
Alle, der har fulgt komikerens arbejde fra den første ’Borat’-film i 2006 med bare et halvt øje, vil dog vide, at den politiske nerve langt fra er nogen nyfunden hobby for det venstreorienterede Hollywoods blå øjnes skyld:
»Igennem årene har nogle kritikere udtrykt bekymring for, at min særlige type komik risikerer at styrke skadelige stereotyper, men sandheden er, at jeg har været passioneret omkring at blotlægge og udfordre had og fordomme igennem hele mit liv«, sagde Cohen i 2019, da han modtog organisationen Anti-Defamation Leagues International Leadership Award.
Fra boller i Eminems fjæs til borgerrettigheder
For hvert et nøgen-wrestling-boller-i-fjæset-på-Eminem-stunt komikeren har orkestreret for ren lol, har han sekundet efter afdækket vrangsiden af det amerikanske samfund med hårrejsende effektivitet – også for lol, ja, men lol spædet op med håndgribelig gru, når almene borgere i bibelbæltet har udbasuneret uhyrlige fremmedsyn (’Borat’), når den tidligere udenrigsminister Dick Cheney grinende har signeret et waterboarding-kit (’Who is America?’), og når religiøse abortmodstandere har vendt det blinde øje til incestofre (’Borat Subsequent Moviefilm’).
I forlængelse heraf er det ikke svært at se, hvorfor rollen som forbilledet og borgerrettighedsaktivisten Abbie Hoffman i Aaron Sorkins ’The Trial of the Chicago 7’ var et skræddersyet drømmeprojekt for Cohen, der for første gang kombinerede sin slapstick-karisma med »seriøst« skuespil foran kameraet, blottet for gross out-humor eller campede musicalvibes.
Genreskiftet repræsenterede imidlertid også et vovet, hvis ikke decideret sårbart sats for den notorisk sky stjerne, der har sat liv og lemmer på spil som Borat, men aldrig før spillet en straight rolle så tæt på sin egen karakter.
Da filmen landede på Netflix sidste år, slog mangen en anmelder ikke overraskende på, at Cohen »endelig« havde fået mulighed for at flekse vægtigere sider af skuespiltalentet i en produktion, der var ham værdig (sorry til Netflix-serien ’The Spy’, der i 2019 markerede Cohens første seriøse hovedrolle). Men det skulle undre mig såre, hvis ikke briten igennem årene er blevet tilbudt en lind strøm af dramatiske roller, der bare ikke har talt til ham i samme grad.
Eller mere præcist: Som ikke har været værd at smide skægget og genopfinde karrieren for.
Nervepirrende tale i civil
Siden Ali G-æraen har Cohens primære succes selvsagt været bundet op på forklædningens kunst i mockumentary-form, mens komikeren i civil har holdt sig så langt uden for rampelyset og medieinteresseren for, hvem »den virkelige Sacha Baron Cohen« var, som realistisk muligt.
Ingen af hans øvrige spillefilmkarakterer – i blandt andet ’Les Miserables’, ’Alice i Eventyrland’, ’Sweeney Todd’ og komediefadæsen ’Grimsby’ – har kunnet rokke ved, at Borat (og til dels ’modeguruen’ Brüno) i højere grad var Sacha Baron Cohens ansigt udadtil, end Cohen selv var det.
Lige indtil han besluttede sig for at træde frem i spotlyset og gribe mikrofonen helt uden falske tænder og neongrøn g-streng ved førnævnte Anti-Defamation League-event i 2019:
»Jeg er klar over, at mange af jer nok undrer jer over, hvad en komiker laver til en konference som den her. Jeg har brugt det meste af de sidste par årtier in character, og det her er første gang, jeg stiller mig op for at holde en tale som min mindst populære karakter: Sacha Baron Cohen. Jeg bliver nødt til at indrømme, at det er skræmmende for mig«, sagde komikeren i sin tale, hvori han advarede mod tech-giganternes enevælde og platform for hate speech.
I skrivende stund er talen blevet set over to millioner gange på YouTube, og på Twitter fortsætter Cohen kampen for at holde Facebook, Google, YouTube og, ja, Twitter ansvarlige for at have sovet i timen under Trumps tid i Det Hvide Hus og for til stadighed at profitere på indhold, der spreder misinformation og had om valgresultatet, covid-19 og vacciner:
Skiftet fra mysteriøs joker i udkanten af den røde løber med »Kim Jong-Ils aske« under armen til politisk ikon i skarpskåret jakkesæt har eleveret Cohens kendisstatus til en af Hollywoods mest toneangivende profiler, hvor selv dem, der ikke måtte have meget tilovers for jackass-humoren, har respekt for filosofien bag.
Filmland har alle dage elsket, når kommercielle klovne smider masken a la Jim Carrey i ’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’ og Adam Sandler i ’Uncut Gems’, men Cohens aktivistiske ambitioner sætter ham i en anden, mere lederorienteret kendisliga, der snarere slægter ildsjæle som miljøforkæmper Leonardo DiCaprio og FN-ambassadør Angelina Jolie (uden sammenligning i øvrigt!) på.
Marvel lokker forude
Når komikeren søndag aften skrider ned af Oscars røde løber/toner frem på Zoom (eller hvad det nu bliver til under showet!), har han derfor også allerede vundet:
Folket har taget imod muligheden for at favne mennesket bag Borat-myten med kyshånd, og nominerings-skulderklappet til både ’Borat’s absurditeter (til trods for Oscars notoriske ringeagt for komedier) og Abbie Hoffman-portrættet repræsenterer en 180 graders kunstnerisk blåstempling af Sacha Baron Cohens spændvidde.
Nå ja, og Trump har forladt Det Hvide Hus, hvorfor hele formålet med at genoplive Borat en sidste gang fik en lykkelig udgang – om end Rudy Giuliani givetvis ikke vil være helt enig.
Og så er vi fremme ved spørgsmålet: Hvortil nu, Sacha Baron Cohen?
Marvel-superheltehimlen, selvfølgelig!
Well, måske.
En actioneventyr-filmatisering af Marvel-tegneserien ’Mandrake the Magician’ har været på tegnebrættet siden 2016 med instruktør Etan Cohen (’Get Hard’) ved roret, men produktion synes at stå i stampe. Og selvom ’The Trial of the Chicago 7’ snildt kunne bane vej for flere dramatiske roller, er det uvist, om skuespilleren har blod på tanden efter projekter, der ikke nødvendigvis relaterer sig direkte til hans interesser IRL.
De dage, hvor Cohen med hjælp af et par proteser kunne trække politikere og racistisk menigmand rundt ved næsen for skjult kamera, er formentlig ovre nu, hvor hans mindst populære karakter, Sacha Baron Cohen, er blevet stjernen i showet.
Republikanere og liberale hyklere over det ganske amerikanske land ånder lettet op – men hvis komikeren har lært os én ting over de seneste 20 år, er det, at man aldrig ved, hvad han finder på i morgen.