Disse film skal du se i biografen i juni – fra dansk Oscar-håb til Nikolaj Coster-Waldau som stjernekok

Siden 6. maj, hvor biograferne atter kunne slå dørene op for publikum, har der været travlt ved billetlugerne. Og juni byder ligeledes på en række stærke titler, som kan skabe gode oplevelser i biografmørket.
Disse film skal du se i biografen i juni – fra dansk Oscar-håb til Nikolaj Coster-Waldau som stjernekok
Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau i 'Smagen af sult'. (Foto: Henrik Ohsten)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Rocks’

I ’Rocks’ følger vi den 15-årige Rocks, der sammen med sin bror Emmanuel er blevet efterladt af sin mor. Med frygt for at miste sin bror gør hun alt, hvad hun kan for at undgå myndighederne.

Sara Gavron står bag filmen, og hun har tidligere lavet ’Suffragette’ med Carey Mulligan, der høstede fine anmeldelser, blandt andet fra vores egen anmelder, der kvitterede med fire stjerner.

Premiere 3. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Conjuring 3: The Devil Made Me Do It’

I tredje ombæring af ’The Conjuring’-filmene følger vi igen de paranormale forskere Ed og Lorraine Warren, som denne gang må undersøge en mystisk retssag, hvor en mand påstår at have været besat af en dæmon.

Patrick Wilson og Vera Farmiga kan igen oplevelses som ægteparret Warren, og ligesom med ’The Conjuring Universe’ i det hele taget er James Wan nok engang producent.

Premiere 3. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Father’

Anthony Hopkins var ikke til stede, da han vandt Oscar-prisen for bedste mandlige hovedrolle, som alle troede skulle gå til afdøde Chadwick Boseman. Den 83-årige legende spiller i ’The Father’ en mand, der nægter at få hjælp fra sin datter, selvom han har stærkt brug for det, da hans sind og hukommelse begynder at svigte.

Filmen er instrueret af franske Florian Zeller, og over for Hopkins spiller en anden Oscar-vinder, Olivia Colman.

Premiere 10. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Those Who Wish Me Dead’

’Those Who Wish Me Dead’ handler om brandmanden Hannah, der må kæmpe sig igennem Montanas vildmark og forsøge at beskytte en dreng, der har været vidne til et brutalt mord.

Angelina Jolie, der snart er Marvel-aktuel med Chloé Zhaos ’Eternals’, spiller Hannah, mens det er ’Sicario’-forfatter og ‘Wind River’-instruktør Taylor Sheridan, som sidder i instruktørsædet.

Premiere 10. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Flugt’

‘Flugt’ er en animeret dokumentarfilm, hvor instruktøren får sin gamle ven Amin, der har afghanske rødder og er homoseksuel, til for første gang at fortælle sin historie. En hemmelighed, som han har båret på i mere end 20 år.

Filmen udsender allerede seriøse Oscar-vibes, hvor den til næste års uddeling potentielt kan gå hen og gøre det samme, som Thomas Vinterbergs ’Druk’ gjorde i år.

Premiere 17. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Om det uendelige’

Roy Andersson vandt i 2019 Sølvløven for Bedste instruktion, hvilket naturligvis skabte stor hype omkring ’Om det uendelige’. Tidligere har han stået bag unikke film som ’En due sad på en gren og funderede over tilværelsen’ og ’Sange fra anden sal’.

Med filmen blander Andersson simple, nutidige hverdagsfortællinger med klip fra historiske begivenheder i en refleksion og hyldest til livets banaliteter og absurditeter.

Premiere 17. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Smagen af sult’

Den dygtige Christoffer Boe (‘Reconstruction’, ‘Spies & Glistrup’, ’Forhøret’, ’Journal 64’) instruerer Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis-Rosenthal i kærlighedsdramaet ’Smagen af sult’, som har Tobias Lindholm med som manuskriptforfatter.

Carsten og Maggi lever det søde liv med karrierer som henholdsvis stjernekok og madantropolog. En dag ændres deres liv sig drastisk, da Carsten modtager et mystisk brev fra en ukendt afsender, hvori der står, at hans kone elsker en anden.

Premiere 24. juni

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af