Hard-Fi

Her halvandet år efter, at Franz Ferdinand fik alverdens hipstere til at rubbe neglene og placere de fedtede fingre ud for Storbritannien på den musikalske rockglobus, er der stadig godt gang i garagekedlerne på øen. Vrimlen af retrobeskuende og dansable punkfunk-orkestre er nemlig tilsyneladende ikke lige sådan at stoppe.

De London-baserede Hard-Fi indskriver sig også fint i denne nu så tæt befolkede kategori. Men desværre uden at have de helt store mindeværdige kvaliteter at dele ud af som for eksempel Franz Ferdinand, der ganske vist er gammlet nyt i mangt et øre.

Melodierne på debutalbummet ‘CCTV’ klinger således underligt slaskede og uden snert af mindeværdig tyngde, selv om de bliver leveret med masser af energi og drenget kækhed fra den hårdt kæmpende frontmand, Richard Archer. Vist får han smilet frem i tide og utide med sine livlige beretninger hentet direkte fra den britiske arbejderklasse. Men dybsindigheden i teksterne kan nu nok alligevel ligge på en ølbrik fra den lokale pub.

Til gengæld er det ikke så lidt interessant, at Hard-Fi flere steder forsøger at integrere en god portion beats og elektroniske virkemidler samt lidt frisk hiphop-feeling på de garagepop-beskårede sange. Det slipper de allerbedst af sted med på den dansable ‘Gotta Reason’, der vist også skylder hedengangne EMF et og andet.

Og den vej er der unægtelig anderledes musikalsk perspektiv i at gå, hvis Hard-Fi vil overleve blandt hoben af retroglade britiske rockbands. For lige nu er de så sandelig mange om budet. Og lige nu er Hard-Fi ikke blandt de bedste af dem.