AraabMuzik

Harlem-produceren er berømt som genreanarkistisk dansegulvstyran, der behandler sin trommemaskine som en boksebold. Men før debutalbummet ‘Electronic Dream’ fra 2011 og hans berømte/berygtede koncerter var han Cam’Rons producer. Lyden var allerede her elektronisk og excentrisk, men i sin kerne en logisk videreførelse af DipSet-producerne Heatmakerz’ allerede trommetætte samplevanvid fra starten af årtusindet. Nærværende mixtape er en tilbagevenden til sådanne udsvævende, men trods alt strukturerede rapbeats.

Især sidste halvdel af albummet hiver, ligesom TNGHT, Lex Lugors tordnende trap music-stil i en elektronisk og mekanisk retning. Det fungerer godt, især på de bombastiske tvillingenumre ‘YNRE’ og ‘SUCCUBI’ (førstnævnte er før hørt på sidste års ASAP Mob-mixtape, hvor kedelige ASAP Twelvyy misbrugte det frygteligt). Den manglende rapper kompenseres ofte for med korte vokalstumper fra rappere som Waka Flocka Flame eller Juelz Santana. ‘So Good’ og ‘Beauty’, to skrøbelige stemmesample-drevne beats, fungerer derimod som en slags oaser i det larmende højtempo-mixtape. De er noget af det mest afdæmpede AraabMuzik har præsteret.

Læs også: Her er ni fede nye mixtapes til gratis download

Amerikaneren har altid virket ligeglad med god smag og etikette. Han sampler alt fra T.A.T.U. til eurodance-heliumstemmer. Til tider er han tæt på brostep eller David Guetta-EDM, men hans musik er umiddelbar. Det er ikke musik, der skal synke ind, og denne gang fungerer hans tilbagevenden til mere klassisk strukturerede hiphopbeats som ordnende fokuspunkt. Det er på den ene side fornuftigt med lidt struktur på et 80-minutters mixtape, men der mangler en vis vildskab og uforudsigelighed, når hiphoppens vers-omkvæd-vers-struktur tvinges nedover samplegalskaben.