Som de fleste vil vide på nuværende tidspunkt, skrev Jonas Poher Rasmussens ’Flugt’ Oscar-historie i går.
Aldrig før er en film både blevet nomineret i kategorierne for bedste dokumentar, animationsfilm og internationale film. Og aldrig før har en dansk film fået tre Oscar-nomineringer.
Men hvordan går det til, at en dansk animeret dokumentarfilm af en relativt ukendt instruktør, skabt på et beskedent budget, slår så eftertrykkeligt igennem ved verdens største filmpris?
Her er de væsentligste årsager bag ’Flugt’s sensationelle sejrsgang:
1. Et aktuelt tema i en original form
Mens flere af de kommende punkter handler om strategi og ydre omstændigheder, er man nødt til at starte med det, der er forudsætningen for alt andet: ’Flugt’ er en enestående film.
Med sin historie om en velintegreret mand, der fortæller sin flygtningehistorie for første gang, rammer den lukt ned i et hamrende aktuelt tema, men pakket ind en animeret form, der får os til at anskue tematikken med nye øjne.
Temaerne om identitet, hjem og flugt understøttes simpelthen sublimt af animationsformen, og det er i første omgang denne mesterlige mikstur af emne og form, der gør filmen øjeblikkeligt opsigtsvækkende for så mange. Jeg gav selv filmen maksimale seks stjerner, da den fik dansk premiere i juni.
2. Det personlige afsæt
Filmen bliver ekstra nærværende takket være den intime forbindelse mellem filmens instruktør og hovedperson. De fleste flygtningehistorier i dokumentarfilm er fluen på væggen-reportager, der også kan være akut hjerteskærende, men noget af det særlige ved ’Flugt’ er, at vi kommer helt tæt på Amin gennem venskabet med instruktør Jonas Poher Rasmussen.
Det skaber nemlig afsæt for, at Amin ikke blot bliver rubriceret som ’flygtning’, men står frem som et menneske i alle dets facetter: En kæreste. En homoseksuel mand. Et menneske splittet mellem familie og karriere. En ven. En mand med en hemmelighed.
Poher Rasmussens personlige kendskab til Amin – og oprigtige bekymring for ham – er med til at forankre filmen, så det ikke blot bliver en generel flygtningehistorie, men en meget specifik fortælling, fuld af både frygt, traumer og lun humor. Poher Rasmussens naturlige forhold til hovedpersonen giver ham legitimitet i forhold til at fortælle netop denne historie, og det skaber en suspense og troværdig dramaturgi, at Amin skal fortælle sin historie for første gang til sin ven.
Alt sammen er med til at gøre ’Flugt’ til en både naturligt spændende og underholdende film – og ikke blot en film fuld af lidelse – hvilket også gør en væsentlig forskel, når man skal slå igennem i et Oscar-akademi med små 10.000 filmfolk.
3. En perfekt festivallaunch
En fantastisk film giver dog ikke Oscar-succes alene. Man har også brug for de rigtige affyringsramper og indflydelsesrige mennesker, der tror på filmen og ser mulighederne for et lykkeligt pris-run.
Her spiller de store filmfestivaler en væsentlig rolle i forhold til at positionere filmen for både medier og branche over hele verden. Og ’Flugt’ har gået en usædvanlig sejrsgang på nogle af verdens allerstørste festivaler.
Det startede med en udtagelse til festivalen over dem alle, Cannes, i 2020. Festivalen blev godt nok corona-aflyst – men så var flaget plantet. Dernæst kom så den egentlige verdenspremiere på den vigtige amerikanske festival, Sundance, hvor ’Flugt’ vandt juryens hovedpris i World Cinema Documentary-kategorien.
Siden blev den også udtaget til den anden store nordamerikanske festival, Toronto, vandt priser ved den vigtige animationsfestival i Annecy, og i det hele taget har den rejst verden rundt, vundet et hav af priser og opnået nomineringer ved blandt andet Critic’s Choice Awards og det britiske svar på BAFTA som optakt til Oscar-nomineringerne.
Et hidtil uset dansk triumftog.
4. En amerikansk partner med Oscar-muskler
Skal man gøre sig gældende i Oscar-kapløbet som ikke-amerikansk film, skal man have en stærk amerikansk distributør i ryggen. Og det fik ’Flugt’ hurtigt.
I januar sidste år – i kølvandet på Sundance-festivalen – købte det velansete selskab Neon rettighederne til ’Flugt’s amerikanske distribution for cirka en million dollars efter en mindre budkrig.
Neon har de senest år haft en imponerende trackrecord for ikke-amerikanske film i Oscar-ræset: Det var dem, der førte ’Parasite’ til den historiske Oscar-sejr. Med CEO Tom Quinn i spidsen ved de nøjagtigt, hvordan de bedst muligt kører en film i stilling. Det er i øvrigt også dem, der lancerer Joachim Triers norske ’Verdens værste menneske’, som overraskende blev nomineret for bedste manuskript foruden den ventede bedste internationale film-nominering.
’Flugt’ kunne ikke have drømt om en bedre samarbejdspartner i Oscar-aspirationerne.
5. En kampagne med stjerneallierede
I den månedlange bestræbelse efter at skabe opmærksomhed om filmen har ’Flugt’ stået med to udfordringer:
Dels at dens hovedperson er anonym og dermed ikke har kunnet deltage i interviews, visninger mv., som vi for eksempel så det med hovedpersonen i Feras Fayaads danske ’The Cave’, der blev en central del af kampagnen.
Dels at den sympatiske instruktør Jonas Poher Rasmussen ikke er et i forvejen kendt navn og dertil ikke er den fødte Hollywood-entertainer, der skaber overskrift på overskrift, men en ydmyg, jordbunden og seriøs filmskaber.
’Flugt’ har derfor haft brug for allierede til at tale filmen op – og det har den fået. Allerede kort efter Sundance blev Riz Ahmed og Nicolaj Coster-Waldau tilknyttet filmen. De fik titel af executive producers og lægger stemmer til den amerikansk dubbede version, som rulles ud på et senere tidspunkt, men deres vigtigste funktion har uden tvivl været som ambassadører for filmen: De har drysset stjernestøv over projektet, talt om den i interviews og i det hele taget brugt deres stemme til at bakke op om projektet.
Siden har NEON desuden haft held med at positionere andre fremtrædende stemmer omkring filmen. Det er de seneste år blevet en mere og mere udbredt del at Oscar-kampagner, at markante filmfolk udtrykker deres (oprigtige – men ikke tilfældige) begejstring for nogle af årets film, og den allerstørste ros, ’Flugt’ har fået, er kommet fra manden bag ’Parasite’, Bong Joon-ho, der simpelthen skrev et længere brev om den danske films kvaliteter – et brev, der sluttede med følgende: »’Flugt’ fik mig til at græde. Det var det mest bevægende stykke film, jeg så i år«.
Bong Joon-ho mener utvivlsomt hvert et ord, husk blot på, at Neon som sagt også stod bag ’Parasite’, og så kan man jo lægge to og to sammen.
Uanset hvad: Meget bedre reklame får man ikke.
6. Et Oscar-akademi under forandring
Når ’Flugt’ ikke bare slår igennem i Bedste Internationale Film, men også i Animationsfilm og Dokumentar i konkurrence med budgettunge amerikanske titler, skal det ses i lyset af, at Oscar-akademiet undergår en stor forandring i disse år.
Efter #OscarsSoWhite-skandalen har akademiet gjort en stor indsats for at skabe en medlemsskare mindre præget af gamle hvide mænd, og med tilføjelsen af cirka 4000 nye medlemmer de seneste tre-fire år ser akademiet markant anderledes ud end for blot få sæsoner siden.
Det betyder dels, at akademiet er blevet mere mangfoldigt i forhold til køn, race og alder – og dels at der er kommet en stor portion ikke-amerikanske medlemmer til. Den største gruppe er briterne, men alene i Danmark har vi vel i dag omkring 50 stemmeberettigede, og alle disse faktorer er stærkt medvirkende til, at vi nu ser eksotiske film i de store kategorier, som aldrig havde haft en chance tidligere.
Det kulminerede selvfølgelig med ’Parasite’s Bedste Film-sejr forrige år (og viste sig også ved Thomas Vinterbergs nominering for Bedste Instruktion sidste år), men årets årgang er også højst bemærkelsesværdig: Den japanske ’Drive My Car’ blev således nomineret for både Bedste Film, instruktør og manuskript (foruden Internationale Film), hvilket er mildest talt tankevækkende. Det er en næsten tre timer lang, lavmælt japansk film med en Tjekhov-teateropsætning som omdrejningspunkt.
Samtidig blev Joachim Triers norske ’Verdens værste menneske’ nomineret for bedste manuskript, og sammenholdt med ’Flugt’s bravurnummer samt udeladelsen af mere konventionelle Oscar-bait-film a la ’Being the Ricardos’ og ’Tick Tick Boom’ er tendensen åbenlys:
Akademiet har et langt mere internationalt udsyn end tidligere, og vejen til Oscar-succes er derfor lykkeligvis blevet nemmere for en film som ’Flugt’. Og gudskelov for det.