‘Lust’: Svensk sexserie fik mig til at grine højere, end jeg har gjort af skandinavisk komik længe
HBO Max’ første svenske satsning er svær at sælge som åbenlys catch all-komik.
‘Lust’ er en komedieserie om sexlivet eller manglen på samme efter de 40 med en midaldrende kvindegruppe i fokus. Og så er den ovenikøbet svensk og derfor de facto skørhumoristisk. Men selvom man ikke er i midten af 40’erne, kvinde eller svensker skal man virkelig gøre sig selv en tjeneste og se den alligevel.
Som en herlig mørk og bramfri komedie er der langt mere ‘Fleabag’, ‘Girls’ og ‘Ditte og Louise’ over ‘Lust’, end der er mindelser om den ‘Sex and the City’-forladte ‘And Just Like That’.
I Sverige har den kække mandlige sundhedsminister Lorenzo igangsat en landsdækkende undersøgelse af sexsituationen hos midaldrende kvinder, som han gnækkende praler af i tv.
Men bag kameraet til at tage i mod målgruppens seksuelle frustrationer og udskejelser sidder ‘Broen’-stjernen Sofia Helins småbonerte undersøgelsesekspert Anette og suger dynedataen til sig, mens hendes eget midaldrende sexliv hænger i laser.
For hendes mand er topmålet af tilfredstillelse nemlig at høre ‘Total Eclipse of the Heart’ på det milliondyre lydanlæg i kælderen i selskab med sine sandalsokvrikkende nørdevenner.
Da hun en aften desperat aner en bule i hans sovende bukser og henført af ønsketænkningen bestiger ham, går det ikke helt som planlagt. Faktisk vågner han og kalder ret hurtigt det, hun har gang, i for voldtægt. Og selvom det måske ikke lyder vildt sjovt, så er det det.
Sideløbende med skæve klip fra de statsbestilte sexinterviews følger vi Anettes venindegruppe, der på hver deres skøre 40-something-måde befinder sig i libidoens limbo.
Forfatteren Martina er en del af Stockholms litterære elite, men bor i et gaffatapeopdelt hus med sin eksmand og den 25-årige kvinde, han bedrog hende med (spillet af tidligere ‘What’s in it for me’-børnestjerne Amy Diamond, der fælt seranerer den ældre mandlige digter med Leonard Cohens ’Suzanne’ på akustisk guitar).
Den skruppeløse bilsælger Ellen er en lykkeligt barnløs Samantha Jones-type med hang til skolepigeoutfits, der forsøger at leve sit liv som lufthavnslitteratur med impulsive knald om hvert hjørne, mens hun taster løs på en beskidt kriminalroman om aftenen.
Nadia er superwoman og tresønsmor, men indebrændt på sin feministiske mand, der kun modvilligt tager hende bagfra og ikke kan få sig selv til at give hende den mindste smule smæk. Han vil ikke reproducere de voldelige patriarkalske strukturer. Heller ikke lige der op ad kommoden.
Det vil den store sorte dildo, Nadia modtager ved en fejl, til gengæld gerne, og hendes nye brunstige kickboksetræner ligeså.
Seksuelt frustreret ’sexekspert’, dramatisk kunstnerforhold, skødesløst bollende underachiever i pangfarver. Jokes om ligestilling, politisk korrekthed, at bolle en socialklasse nedad og sågar en del komik med kunsteliten i Det Svenske Akademi som skydeskive. Institutionen, der i virkelighedens Sverige var omdrejningspunktet for Sveriges største MeToo-skandale.
‘Lust’ danser med det åbenlyse. Hvert afsnits introsekvens spiller de første par toner af Gainsbourgs ‘Je t’aime non plus’ – en sang, der er for kneppemusikken, hvad ‘Seven Nation Army’ er for stadionlål – blot for at klippe til den midaldrende virkelighed lige inden melodiens klimaks.
Samtidig er dens fire hvide, velstillede hovedkarakterer fire milde variationer over det samme livsproblem: knep eller bliv kneppet. Men fordi alle fire uhyre velspillede karakterer ustandseligt ender i decideret nådesløst komiske situationer, kan man ikke andet end at grine højt og helhjertet med.
Den sorthumoristiske omgang med kvindelig seksualitet, Phoebe Waller-Bridge triumferede i ‘Fleabag’, har ‘Lust’ sit eget sære svenske islæt af.
For hver af seriens genkendeligheder i humor og karakterer er der tilsat en sær detalje. Den feministiske husbond forsøger at lære sønnen en sportsgren, hvor man efterligner reptilbevægelser, og har en startup baseret på at blende fiskekød i cocktails. Anettes HiFi-mand lider af elektrosensitivitet. Boksetræneren leverer orgasmer på stribe på trods af sin mikropenis.
Med fire gennemførte kvindekarakterer i front er ‘Lust’ ikke bange for at smide en vibrerende anaconda-cock-dildo i ansigtet på dem, der skulle forvente underspillet komik. Men den gør det med en iver og en gennemførthed, der fik mig til at grine højere og mere, end jeg har gjort af skandinavisk komik længe.
Kort sagt:
Sveriges sexfrustrede midaldrende kvinder leverer stor komisk forløsning. Det er den største bingeværdige og hylemorsomme fornøjelse at se ‘Lust’s svenske damer på slap line.
Anmeldelsen er baseret på seriens fem første afsnit.