ANBEFALING. Lad mig lægge hovedet på blokken: Holly Humberstone bliver verdens næste store popsensation. En af den slags stjerner, der i bedste Billie Eilish-stil kommer til at rydde bordet til fremtidige Grammy-uddelinger, og som inden længe indtager hitlisterne for aldrig at forlade dem igen.
Den 22-årige brite har netop færdiggjort en omfattende amerikansk turné som opvarmning for ingen ringere end Olivia Rodrigo på hendes stort anlagte (og i øvrigt fuldstændig udsolgte) Sour Tour. Nu er Humberstone vendt tilbage til England, hvor hun fortsætter turnéen i eget navn, før hun i løbet af sommeren rammer en række legendariske europæiske festivaler som Primavera og Glastonbury.
Og ja, så drager hun minsandten tilbage over Atlanten til efteråret for at fortsætte, hvor hun slap.
Hun har travlt, hende Humberstone. Og det har hun sådan set haft, lige siden hun i 2020 udsendte sin debut-ep, ’Falling Asleep At the Wheel’. En uimodståelig blanding af henkastet passiar og knivskarp historiefortælling, der var lige dele Phoebe Bridgers og 00’er-Sia, og som introducerede et talent, der allerede fra første øjeblik havde en klokkeklar musikalsk identitet (watch and learn, Harry Styles).
Formlen var simpel, men effektiv: Hjemsøgende klaverer tilsat Humberstones sårbare, skælvende vokal, minimalistisk produceret af sangskriverens faste samarbejdspartner Rob Milton, som nogle måske vil kende som frontmand i indiepop-kvintetten Dog Is Dead. De seks numre føltes vidunderligt intime. Som om Humberstone hviskede hver eneste linje i dit øre som en velbevaret hemmelighed.
Men måske mest slående var sangskriverens ubesværede flair for melodi. For Humberstone er, mere end noget andet, en fornem popsnedker, og jeg tvivler på, om hun overhovedet er i stand til at skrive et omkvæd, der ikke bider sig fast i hukommelsen efter en enkelt afspilning (på den gode måde, forstås).
Hun kan ganske enkelt ikke lade være. Case in point: Hendes endnu mere vellykkede ’The Walls Are Way Too Thin’-ep, som landede allerede året efter, og som skruer op for instrumentationen uden på nogen måde at give afkald på intimiteten. Det er skrøbelig musik, som man alligevel kan danse til. Især titelnummeret – en nærmest konverserende indiepop-smasker om noget så konkret som at crushe på sin roomie, der desværre allerede har en (meget højlydt) kæreste – er noget nær en perfekt popsang.
Helt ærligt, hvordan kan noget så specifikt gå så rent ind?
Det kan det, fordi Humberstone evner at strikke et fuldendt narrativ sammen på bare fire minutter. Lidt ligesom Taylor Swift har for vane at gøre det. Humberstones sangskrivning er ikke kryptiske øjebliksbilleder badet i metaforer – »Mine sange overlader ikke meget til fantasien«, jokede hun for nyligt i et interview med britiske The Telegraph – men god, gammeldags historiefortælling, som var hvert eneste nummer skrevet med berettermodellen in mente. Og vi er med hende hele vejen.
Da hun i samme interview blev bedt om at sætte ord på sine inspirationskilder, fortalte hun, at hun især identificerer sig med »kvindelige sangskrivere, der deler for meget«. Der er noget om snakken. For selv om selve tilgangen til sangskrivning ganske vist slægter Swift på, har Humberstone tematisk set mere til fælles med indiedarlingen Phoebe Bridgers’ selvudleverende (og til tider selvironiske) tekstunivers.
Selv de popkulturelle referencer går igen: »I started feeling like I’m living in the Upside Down«, lyder det med reference til Netflix-serien ’Stranger Things’ på singlen ’London Is Lonely’, der på rørende vis beskriver det at flytte mutters alene til en nervepirrende metropol (og så endda midt i en pandemi …).
’London Is Lonely’ var Humberstones første udgivelse siden ’The Walls Are Way Too Thin’-ep’en, og sammen med sidste måneds euforiske ’Sleep Tight’ er det formentlig en slags smagsprøve på hendes tilstundende første album. For ja, selv om sangskriverens kalender er pakket med koncerter, finder hun stadig tid til at skrive ny musik. Og debutalbummet skulle efter sigende være lige på trapperne.
Måske bliver det dét, der katapulterer hende til velfortjent stjernestatus?
Især i hjemlandet er hun allerede blevet lidt af en sensation. Hun har i skrivende stund næsten 2,7 millioner månedlige lyttere på Spotify, laver musik med så prominente landsfæller som The 1975’s Matty Healy og heartland-rockeren Sam Fender, og så var hun i øvrigt sidste år et smut forbi ’The Tonight Show Starring Jimmy Fallon’ for at levere en ømskindet udgave af fanfavoritten ’Scarlett’.
Karrieren nåede et foreløbigt klimaks, da hun i februar modtog ’Rising Star’-prisen til Brit Awards 2022 (og i samme ombæring leverede aftenens måske bedste optræden overhovedet). En pris, der nærmest er blevet garant for efterfølgende succes, og som tidligere er blevet uddelt til navne som Adele, Florence & The Machine og Sam Smith.
2022 tegner til at blive Holly Humberstones år. Og hvis hendes seneste to singler er nogen indikation, er der lagt i kakkelovnen til et mesterligt debutalbum. Det er et spørgsmål om tid, før hendes hyper-intime indiepop også lægger Danmark ned.