’Thirteen Lives’: Vi kender slutningen på ny Viggo Mortensen-film – alligevel er det nervepirrende fra start til slut
Ron Howards ’Thirteen Lives’ er en storslået hyldest til en af de mest spektakulære redningsaktioner i nyere tid.
I 2018 blev 12 thailandske børn og deres fodboldtræner fanget flere kilometer inde i en grotte, da regnsæsonen brød ud og på et splitsekund fyldte grotten med vand.
Drengene sad indespærret i 18 dage, inden et hold af britiske dykkere på heroisk vis fragtede dem ud i en yderst kompliceret og ikke helt ukontroversiel redningsaktion.
Begivenheden gik ikke overraskende verden over, og allerede sidste år blev historien genfortalt i dokumentarfilmen ’The Rescue’, som både kastede lys over evakueringen og drengenes klaustrofobiske oplevelse af situationen.
Ron Howards dramatisering, som lige nu kan ses på Amazon Prime Video, er, modsat dokumentaren, entydigt dedikeret til redningsaktionen. Filmen er fortalt fra dykkernes perspektiv, idet evakueringsforløbet udrulles dag for dag, time for time.
Viggo Mortensen og Colin Farrell indtager hovedrollerne som de to britiske ekspertdykkere Rick Stanton og John Volanthen, som frivilligt flyver til Thailand for at bistå det thailandske SEAL-hold med deres specialiserede kompetencer.
De er et stærkt makkerpar, ikke kun på grund af deres professionelle meritter, men også for deres modsatrettede personligheder, som filmen tegner meget klart op. Stanton, som »ikke engang kan lide børn«, er kynisk, direkte og har hele tiden opgaven for øje, mens Volanthen – som selv er familiefar – agerer diplomaten og stødpuden mellem dykkerduoen og de stærkt pressede thailandske myndigheder.
Operationen er stort set umulig. Det er i sig selv uhyre vanskeligt for dykkerne overhovedet at komme ind i grotten med snævre passager, voldsomme vandstrømme og lav sigtbarhed, men der er jo altså også 12 udsultede børn og en fodboldtræner, som skal fragtes ud igen.
To thailandske dykkere døde i forsøget på at komme ind og ud af grotten, og filmen iscenesætter på effektfuld vis dykkernes ubønhørlige arbejdspres på tærsklen mellem liv og død i en evig kamp mod uret. De fleste ved allerede, hvordan historien ender, men Howards film er – uagtet om man kender udfaldet eller ej – nervepirrende fra start til slut.
Howard bliver hjulpet godt på vej af et overbevisende produktionshold. Tham Luang-grotten og den omkringliggende landsby i Chiang Rai-provinsen er exceptionelt flot skudt af den thailandske fotograf Sayombhu Mukdeeprom, og Benjamin Wallfisch’ score er episk uden nogensinde at forfalde til det letkøbt sentimentale.
Dertil følger et formidabelt lyddesign, som indfanger dykkernes klaustrofobiske oplevelse med monotome undervandslyde i effektiv kontrast til den piskende monsunregn.
’Thirteen Lives’ er med sin spillelængde på to timer og 27 minutter en meget lang film, men tempoet er generelt godt, og det er for det meste rart, at filmen tager sig god tid til at få alle detaljerne med. Mod slutningen bliver fortællingen imidlertid en anelse langtrukken, idet Howard vælger at vise børnene blive fragtet ud én for én med den samme redningsmanøvre.
Det er et hår i suppen på en film, som ellers er flot eksekveret.
Kort sagt:
’Thirteen Lives’ er et intenst og medrivende drama om den verdensberømte evakuering af et fodboldhold i en oversvømmet thailandsk grotte.