’Black Panther’, der havde premiere i 2018, var den 18. film i Marvels Cinematic Universe. Alligevel var det første gang, at en sort skuespiller kunne ses i hovedrollen i det store univers.
Ryan Cooglers film fulgte Chadwick Bosemans T’Challa, der efter sin fars død vender tilbage til det afrikanske Wakanda-folk for at overtage sin fars plads som konge. Men da både udefrakommende og interne fjender truer Wakandas sikkerhed, må T’Challa trække i sin højteknologiske superheltedragt og som Black Panther forsvare sit folk.
I 2020 døde Chadwick Boseman efter at have kæmpet med kræft i flere år. Det efterlod holdet bag filmen knuste og i vildrede. Og med spørgsmålet: Kunne man lave en efterfølger uden hovedrolleindehaveren?
Nu er premieren på efterfølgeren, ’Wakanda Forever’, en realitet, og allerede i den indledende sekvens står det klart, at filmen er en hyldest til Boseman. Fortællingen tager sit udgangspunkt i kong T’Challas død, hvor familien og resten af kongeriget sørger over tabet, mens nye trusler fra blandt andet undervandsfolket Talokan, ledet af Namor, nærmer sig.
Da vi talte med filmens stjernecast over Zoom, stod det knusende klart, at efterfølgeren for dem er i Chadwick Bosemans ånd og, at hans præg stadig mærkes tydeligt på franchisen, både foran og bag kameraret.
»Det, han kom med i sin præstation, var selve hjertet af filmen og den verden, vi skabte«, sagde Martin Freeman, der er tilbage i rollen som CIA-agenten Everett Ross. Han beskriver Boseman som rolig, hårdtarbejdende og en meget privat person, som han nød at være sammen med.
»Han holdt produktionen smukt sammen, og han var savnet (i arbejdet med toeren, red.). Selvfølgelig var han det«, siger Freeman.
Handler om vores dødelighed
En tydeligt berørt Lupita Nyong’o beskriver Bosemans tilgang til ’Black Panther’ sådan her:
»Det virkede på mig, som om han havde forberedt sig hele sit liv på den rolle. Han havde sort bælte i Martial Arts. Han studerede konstant og forstod virkelig den afrikanske historie og kultur. Derudover havde han en arbejdsetik som ingen andre. Han satte trenden og tonen for, hvordan settet skulle være ved at være den stille leder. Han var stille, men han var generøs i sit lederskab«.
Oscar-vinderen Nyong’o forstod udmærket Marvels valg om at lave en efterfølger uden at gencaste titelrollen.
»Jeg var meget taknemmelig for det, fordi tabet var personligt. At de ikke gencastede ham, tillod os som cast og hold at sørge og sige farvel. Det tillod vores historie at adressere et emne, der sjældent adresseres med sådan en ærlighed i en film som denne: sorg«.
Nyong’o beskriver sorg som noget, der ofte ses som en »skamfuld sygdom« og sjældent bliver talt om i kulturelle sammenhænge som ’Black Panther’.
»Det, synes jeg, er et meget modigt og kraftfuldt træk. Især i en tid, hvor vores verden handler om vores dødelighed. Vi har været og er stadig i en pandemi, der har rystet hele verden. At overveje vores dødelighed ligger friskt i alles erindring. Det adresserer denne film«, siger hun.
Hænderne på hjertet
Da Martin Freeman hørte om Chadwick Bosemans død, troede han ikke, at ’Wakanda Forever’ ville blive til noget. Men da det stod klart for ham, at den blev en realitet, var han ikke nervøs for processen.
»Da det først var i gang, stolede jeg på Ryan (Coogler, red.). Ryan talte os alle igennem det. Vi havde en zoom-samtale, hvor han gennemgik alle dele af filmen. Så jeg var aldrig nervøs for det«, siger han.
For Florence Kasumba, der spiller Wakanda-krigeren Ayo, var tilblivelsen af ’Wakanda Forever’ en stor del af bearbejdelsen af sorgen over tabet af Boseman.
»Vi kom på arbejde, og der var mange mennesker, der følte det samme, som jeg gjorde. Og at kunne dele det i et trygt miljø føltes godt. Der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænker på ham. Specielt når man er på en produktion, hvor hans energi allerede er i filmens titel«, siger hun og tilføjer, at den smerte, hun følte i forbindelse med tabet, på mange måder var en god ting:
»Når det gør så ondt, betyder det, at der er så meget rigtigt«.
Letitia Wright spiller T’Challas søster Shuri, og hendes personlige savn af Boseman kunne overføres direkte til hendes karakters tab af sin bror. I sit karakterarbejde havde hun en indre samtale med Chadwick Boseman, der hjalp hende til at bevare den stærke relation til Shuris bror, som hun selv havde til Chadwick.
»Det var en konstant gåen frem og tilbage mellem Shuris rejse uden T’Challa, og hvad han (Boseman, red.) ville sige i de forskellige øjeblikke (…). Han holdt mine hænder, han havde en fin måde at tale uden ord. Han havde for vane at tage mine hænder og holde dem mod sit hjerte eller kysse min pande. Jeg skulle bare huske de øjeblikke sammen med hans positive ord«, fortæller Wright og deler et særligt minde om Chadwick Boseman:
»Der var nogle smukke ord, han skrev til mig på et kort efter den sidste dag på ’Black Panther’, hvor han skrev, at han var stolt af den kvinde, jeg var blevet«.
De minder og ord brugte Wright især i de scener, hvor Shuri savner sin bror og tvinges til at forholde sig til nogle »vilde følelser«. Men også i Shuris overordnede rejse gennem historien er der direkte sammenhæng mellem fiktion og virkelighed:
»I forhold til Shuri, der går fra at være en ung pige til at være en kvinde for øjnene af os, husker jeg, hvad Chadwick sagde (…) – at han er stolt af den kvinde, jeg er blevet. Og jeg er sikker på, at T’Challa er stolt af den kvinde, Shuri er blevet«.
Bred og dyb
Den første ’Black Panther’-film blev en gigantisk succes med en omsætning på 1,3 milliarder dollars, og den fik ikke mindst en kæmpe betydning for den afroamerikanske befolkning, der pludselig havde en superhelt at spejle sig i på den helt store klinge.
Florence Kasumba er selv en af dem, der selv ville ønske, at hun havde haft en rollemodel som Black Panther, da hun var ung.
»Det er altid godt at have rollemodeller. Det er rart at se sig selv. Det, du kan se, kan du tro på«, siger skuespilleren, der føler sig taknemmelig over at være en del af noget, som gør så stor en forskel for børn og unge, der med ’Black Panther’-franchisen blandt meget andet kan se, hvor alsidige afrikanere er.
»Jeg ved, jeg taler om fiktive Wakanda, men alle, der er mørke i huden, ser sig selv, og det er specielt. Jeg tror, det er derfor, så mange mennesker var så glade, og så mange mennesker var inspireret (af den første film, red.)«, fortsætter hun.
Samme følelse havde mexicanske Tenoch Huerta, der i ’Wakanda Forever’ spiller Namor.
»Selv folk i Latinamerika og Mexico følte sig virkelig stærkt repræsenteret og stolt repræsenteret i den første film. Vi var alle begejstrede. Nu har vi denne nye film med denne stærke verden, der er baseret på Maya-kulturen«, fortæller han.
»Det gør mig stolt, fordi vi i Latinamerika har to hovedrødder. Denne film repræsenterer deres eftermæle. Så ja, filmen er et virkelig godt eksempel på, hvordan man gennem repræsentation kan skabe en god historie med fantastiske skuespillere, en god instruktør og et fantastisk crew – og samtidig tjene penge«.
Lupita Nyong’o mener netop også, at Marvel-film har en særlig rolle at spille ved at kunne nå så bredt ud:
»De tilbyder fantasifyldte alternative universer for os, som vi kan glæde os over og også lære af. Hvad Ryan Coogler har gjort med ’Black Panther’, er at vise, hvor dybt tegneseriefilm kan gå«, siger hun. »Det er en ekstrem bred genre, men den kan også være dyb«.
’Black Panther: Wakanda Forever’ får biografpremiere 9. november.