Travis Scott er ved at gøre klar til et reelt comeback efter Astroworld-tragedien for et år siden.
Han er netop blevet annonceret som hovednavn til festivalen Rolling Loud i Californien og har stødt medvirket som gæst på en række prominente kunstneres album, blandt andet Drake og 21 Savages ‘Her Loss’ og Kanye Wests ‘Donda 2’.
Nu har Scott slået pjalterne sammen med Pharrell Williams på det groovy track ‘Down in Atlanta’.
Sangen forventes at være en del af Pharrells kommende album ‘Phriends vol. 1’.
Travis Scott har længe varmet op til et comeback efter Astroworld-ulykken, der kostede ti personer livet.
Han har blandt andet teaset, at hans udskudte album ‘Utopia’ er på trapperne, og spillet en række koncerter, herunder sine første store arenakoncerter siden tragedien.
Der er endnu ikke annonceret en udgivelsesdato for hverken Pharrell eller Travis Scotts nye album.