KOMMENTAR. Toget buldrer afsted. Nådesløst og ustandseligt. Der er ingen stoppesteder. Det fortsætter bare. Fortsætter og accelererer.
Nogenlunde sådan føles det at lytte til Tobias Rahims ’Toget’, der landede for to uger siden.
Sangen er bygget op over Barcode Brothers’ trancesang ‘Train’ fra 2000, og de opildnende synths og den dunkende bas føles næsten mareridtsagtige, når de kontrasteres med vokalen.
Første vers starter åndeløst, Rahim lyder næsten, som om han er ved at lave et nødopkald:
»Har dealet med stress, dealet med angst / Dealet med coke, der smager som amf / De gode piger, de siger, jeg er haram / Jeg giver dem ret, jeg er ude af balance / Prøvet at stoppe, prøvet at bremse / Ingen de hører min fucking alarm«.
Nu, to uger senere, har han udgivet den afdæmpede, guitardrevne ’Orange’, der – ifølge Rahim selv – er en slags modpol til ’Toget’.
»Vi tog i studiet for at gøre ‘Toget’ færdig, og da den var færdig, begyndte Arto (Eriksen, producer, red.) at spille på sin guitar, og så begyndte jeg at synge mine tanker ud. Når toget rammer dig hårdt, kan du være heldig at vågne med dig selv i god behold, og når man vågner sådan, så føler man orange,« har Tobias Rahim sagt om sin nye single i en pressemeddelelse.
De to singler er altså en slags søskendesange.
‘Orange’ lyder – for at blive i togmetaforen – som skildringen af en mand, der har trukket i nødbremsen og er hoppet af InterCity-toget mod helvede for at gå mod den ’Orange’ solnedgang. Fra hektisk, tordnende trance til akustisk zen-pop.
Det er svært ikke at se de to sange som en direkte reaktion på den angst, der under stor mediebevågenhed ramte Rahim midt i succesen sidste efterår.
Da Tobias Rahim skulle tildeles hovedprisen til P3 Guld i september, fik han heftig angst og blev hjemme fra prisshowet. I stedet modtog Arto Eriksen prisen på hans vegne.
»Som nogen sikkert ved, har jeg lige måtte trække stikket i noget tid, da jeg blev ramt af noget heftig angst«, skrev Tobias Rahim måneden efter på Instagram. Pausen blev dog kort.
Siden er den dansk-kurdiske musiker til fulde vendt tilbage til popstjernelivet med albumudgivelse, stadionkoncerter og en festivaloptræden på Roskilde Festivals Orange Scene i kalenderen til sommer. Og med hyppige singleudgivelser.
Men det interessante ved de nye singler er netop, hvordan de direkte afspejler Tobias Rahims mentale tilstand.
De lyder både terapeutiske for sangeren selv, idet han iscenesætter den angstfulde, stressende popstjernetilværelse som et buldrende tog, han er nødt til at stå af.
Og de giver samtidig hans publikum et indblik i hans indre: Vi får, så at sige, lov til at følge med i realtid, imens Tobias Rahim bearbejder sin kamp med angst.
Man kan kun håbe, at han formår at kontrollere berømmelsens runaway train, og at det ikke ender galt.
Uanset hvad, er det en ret unik ting, at landets nok største popstjerne lige nu bedriver en slags musikalsk selvterapi i realtid – og lader hele Danmark være med i processen.
Det er sjældent, at popsange på den måde føles, som om de afspejler, hvordan en musiker har det i udgivelsenmomentet. Normalt er udgivelsesprocessen i toppen af poppyramiden væsentlig langsommere.
Album og sange handler om tanker og følelser, der er måneder, hvis ikke år, gamle. Hos Tobias Rahm føles det, som om vi er med ham igennem den kaotiske nutid.