10. ‘Sang til Siri’ (feat. Orgi-E)
Sangene på Tobias Rahims debutalbum, ‘National romantik 2021’, kan i grove træk inddeles i to meget forskellige kategorier: Kampliderlige sexsange og akustiske stikpiller til samfundet.
‘Sang til Siri’ hører til den sidste kategori. Faktisk kan sangen meget vel være Rahims mest nedbarberede stund til dato. Men hvad den simple skæring ikke leverer i musikken, gør den mere end op for i sine budskaber.
»Hvorfor er der ikke en emoji med et kurdisk flag?«. »Hvorfor er Palæstina ikke på Google Maps?«. Stikpillerne til vestens tech-industri vælter ud af både Rahim og Orgi-E, og selvom versene tangerer det rablende, formår sangens omkvæd at opsummere pointen i et sprog, alle kan forstå.
»Fuck Google, fuck Trump«. Så enkelt kan det siges.
9. ‘Flyvende Faduma’
Lad os være ærlige: ‘Flyvende Faduma’ er en børnesang. En glorificeret MGP-vinder, der formenlig tager sig lige så godt ud i daginstitutionen, som den gør på klubben.
Det viser sig at være et ret genialt træk.
Ikke bare fordi det må forventes at gå rent ind hos de yngste – Rahim har så sandelig noget for enhver smag – men fordi de barnlige elementer i dén grad hamrer sangens pointe hjem: Racisme er så idiotisk en størrelse, at selv skolebørn kan se, at det er forkert.
8. ’07 i 6A’
Åbningsnummeret på ‘Når sjælen kaster op’ skiller sig ud i Tobias Rahims diskografi på især én måde: Sangen har intet omkvæd.
Det er værd at bemærke, fordi de gigantiske omkvæd ellers netop er Rahims største styrke som hitmager. Han er – som Soundvenues Kristian Karl sidste år formulerede det – blevet omkvædenes mester.
Så hvad er mesteren uden sine storslåede omkvæd?
Åbenbart stadig en glimrende sangskriver. Det beviser han på ’07 i 6A’, som kun stiger og stiger i intensitet, indtil den spanske guitar og det hjerteklaprende beat forstummes af en gåsehudsfremkaldende telefonstemme.
Det er uforudsigeligt på en måde, som vi sjældent ser det fra landets største popstjerner. Og den grafiske beskrivelse af den titulære morgenbus giver os lyst til at aldrig at sætte vores fødder i offentligt transportmiddel igen.
7. ‘Kurder i København’ (feat. ZK & Luna Ersahin)
‘Kurder i København’ hylder Rahims kurdiske rødder på mere end én måde.
Først og fremmest allierer han sig her med to andre dansk-kurdiske musikere i form af Ishøj-rapperen ZK og AySay-forsangeren Luna Ersahin. Dernæst inddrager han selvsamme kulturs instrumenter og lader Ersahin messe på det historisk set undertrykte kurdiske sprog.
Og så kulminerer det hele, i hvad der lyder som en kurdisk bryllupsfest. En fejring. Hvad der starter som en fortælling om undertrykkelse (»Min farfar vaskede tallerkner for mennesker, der kaldte ham perker«, lyder det blandt andet i sangens første vers) ender som noget helt andet end det.
Det ender som en sejr.
6. ‘Mucki Bar’
‘Mucki Bar’ er måske Rahims mest folkelige øjeblik. En (på overfladen) umiddelbar, nærmest romcom-agtig kærlighedssang om at tørre borde af på sine onklers brune Nørrebro-værtshus, mens tankerne kredser om en pige, man er vild med.
Men som det ofte er tilfældet med Rahims bedste sange, er der mere på spil end det. Ikke mindst i versene, der tegner et sympatisk portræt af samfundets udskud, hvad enten de så befinder sig på bodegaen eller bordellet.
Med det in mente får det teenageforelskede omkvæd en anden betydning. Det bliver en fortælling om – som Rihanna sang det – at finde kærligheden et håbløst sted.
5. ‘Når mænd græder’
Hvis der én ting, Danmark har lært af Tobias Rahim, er det, at maskulinitet ikke behøver at være giftig.
At sårbarhed og mandetårer sagtens kan eksistere side om side med superstjernekarisma og jeg-knepper-dig-hårdt-bagfra-energi, og at selv de største popsange sagtens rumme lige så store følelser.
Aldrig har dette budskab været tydeligere end på ‘Når mænd græder’, der er én lang opfordring til at lade tårerne trille.
Selv Rahims fremføring tangerer til gråd. Han synger, som om han på ethvert tidspunkt kunne bryde sammen.
‘Når mænd græder’ er ikke Rahims bedste sang, men det er måske hans vigtigste.
4. ‘Stor mand’ (feat. Andreas Odbjerg)
»Mine tanker kører om en evergreen«, synger Rahim i anden linje af ‘Stor mand’.
Det blev en selvopfyldende profeti. Det musikalske kærlighedsbrev til den jyske hovedstad skrev sig direkte ind i dansk musikhistorie og katapulterede både Rahim og Andreas Odbjerg til superstjenestatus.
En pumpende, livsbekræftende popsmasker, der i skrivende stund endnu ikke har forladt den danske top-50 på Spotify, selvom sangen efterhånden har mere end halvandet år på bagen.
Det er svært at forestille sig en verden, hvor ‘Stor mand’ ikke bliver en dansk nyklassiker. Så hvorfor sniger Rahims karrieredefinerende gigahit sig ikke med i top-3?
Fordi det i sidste ende bare er en popsang. En noget nær perfekt en af slagsen, men ikke desto mindre stadig bare en popsang.
For mange artister havde det været nok til at indtage førstepladsen. Men når Rahim er bedst, er han mere end bare en hitmager. Rahim excellerer, når han kritiserer.
3. ‘Bums for eliten’ (feat. Artigeardit)
Ligesom Rahim har Artigeardit rødder i en anden kultur end den danske, og ingen af dem har nogensinde været bange for at udfolde denne splittelse i deres tekster. Rahim er »kurder i København«, Ardit »albaner fra Makedonien«.
De etniske spændinger vejer også tungt på ’Bums for eliten’. Som når Rahim modstiller forestillingen om et lige samfund med ghettoparagrafer, eller når Artigeardit påpeger ironien i at være født på Herlev Hospital, men samtidig frygte for at få inddraget sit pas, hvis tingene går galt.
Det er alt sammen virkelig potent. Men hvad der var alvor gør ’Bums for eliten’ fortjent til sin høje placering er, hvor hovedkulds de to omfavner protestsangen som genre.
Rent musikalsk er ‘Bums for eliten’ nemlig intet mindre end en bragende punksang. Fuldendt med næsten Ramones-agtige »hey!«-kampråb i baggrunden.
Her understreger Artigeardit endnu engang, at han faktisk kan rappe over hvad som helst, og resultatet er Rahims bedste samarbejde til dato.
2. ‘Jesus’
Racisme er – som denne liste viser – en gennemgående tematik i Rahims tekstunivers, men aldrig har hans pointer stået så skarpt som på ‘Jesus’.
Årsagen er egentlig ret simpel. På sange som ‘Kurder i København’ og ‘Flyvende Faduma’ taler Rahim til lytterens følelser. På ‘Jesus’ taler han til lytterens fornuft.
Her udstiller han hykleriet i at forsvare racisme med tåbelige undskyldninger om kristne værdier. Et argument, der falder til jorden, når Rahim pointerer, at han har langt mere til fælles med guds søn, end etniske danskere nogensinde kommer til at have.
For ja, »Jesus var perker«, som det lyder i sangens omkvæd. Simpelt, men effektivt.
Og lad os i øvrigt lige anerkende, at vi hoppede direkte fra en punket protestsang til en country-inficeret guitarballade om Jesus. Det siger noget om spændevidden, ikke?
1. ‘Feberdrømmer Xx Dubai’
‘Feberdrømmer Xx Dubai’ er Rahims bedste sang, fordi den forener de to ting, der gør Rahim til Rahim.
På den ene side er det en lige så velskrevet popsang som ‘Stor mand’. Det bragende omkvæd er som skabt til radioen, og det er ingen overraskelse, at singlen velsagtens er gået hen og blevet Rahims største hit næstefter ‘Stor mand’ og ‘Mucki Bar’.
Men på en måde, som ‘Stor mand’ ikke gør det, favner ‘Feberdrømmer’ også den anden dimension af Rahim. Den rebelske. Oprøreren. Den dimension, der gør Rahim unik.
‘Feberdrømmer’ er et frontalangreb på den globale kapitalisme. Et oprør fra bunden, hvis (ahem) eksplicitte sprogbrug gør de politiske budskaber umulige at ignorere.
Det er ikke den type sang, der plejer at indtage førstepladsen på hitlisterne. Men overlad det til Rahim at få en hel nation til at skråle med på et antikapitalistisk popbrag om ludere, biltyverier og manddrab.