‘Mission: Impossible 7 – Dead Reckoning Part One’: Tom Cruises hidtil vildeste stunt vil tage pusten fra dig
Man må sige, at skurken i ’Mission: Impossible 7 – Dead Reckoning Part One’ passer godt til samtiden.
I den nyeste film er hovedfjenden nemlig en kunstig intelligens. »The Entity« er navnet på AI’en, der kan inficere digitale infrastrukturer og fordreje virkeligheden. Det vides ikke, hvor Entiteten kommer fra, men i de forkerte hænder vil den selvsagt være et meget farligt våben.
Da Tom Cruises agent Ethan Hunt får til opgave at opsnappe en todelt nøgle, som giver mulighed for at kontrollere Entiteten, beslutter han sig derfor nok en gang for at gå rogue. Han stoler ikke på, at USA kan tøjle AI’ens magt, hvorfor han hellere selv må ødelægge den.
Straks er Hunt på flugt fra både CIA og våbenhandleren White Widow (Vannessa Kirby), som vi mødte i ’Mission: Impossible – Fallout’. Og det er ikke de eneste, som jagter ham. En mand fra Hunts fortid, der kalder sig Gabriel (Esai Morales), samt den ordfattige lejemorder Paris (Pom Klementieff) er også ude efter den nøgle, som Hunt løber rundt med.
Karaktergalleriet er større endnu. Meget større. For på den anden side af jagten har vi selvfølgelig også Hunts faste makkere fra Impossible Mission Force, de kodedygtige og selskabelige agenter Benji (Simon Pegg) og Luther (Ving Rhames), samt den uafhængige agent Ilsa (Rebecca Ferguson). Dertil kommer et nyt ansigt i form af mestertyven Grace (Hayley Atwell), som bliver viklet ind i IMF-agenternes egenrådige mission, da hun får til opgave at stjæle nøglen af en anonym køber.
Man kan godt mærke på de næsten uoverskueligt mange figurer, at ’Dead Reckoning Part One’ er syvende film i rækken.
Instruktør og manuskriptforfatter Christopher McQuarrie stod også bag de to forrige kapitler i franchisen, som begge var virkelig vellykkede actionfilm. Med den foregående, ’Fallout’, formåede han faktisk at supplere vilde actionsekvenser med en gedigen følelsesmæssig kulmination mellem Ethan og de to kvinder, han har knyttet særlige bånd til gennem filmserien: ekskonen Julia og agentkollegaen Ilsa.
Denne gang kæmper McQuarrie mere med at skabe sammenhæng mellem fortællingen og alle personerne. Lovligt mange karakterer fra de tidligere film er med igen, hvilket reducerer dem til karismatiske, men ret så flade hjælpere og modstandere.
For mange gange bliver karaktererne brugt i ekspositionstunge scener, hvor de forklarer sagens alvor ved på skift at sige en replik. De sekvenser styrker hverken historien eller karaktererne.
Det betyder samtidig, at vi ikke får specielt meget tid til at lære de nye antagonister spillet af Esai Morales og Pom Klementieff at kende. Sidstnævnte har så påfaldende få replikker, at man mistænker, de er blevet klippet ud for at holde filmens spilletid på under tre timer. Dog tyder et par korte flashbacks på, at Gabriels rolle i Ethans Hunts fortid bliver uddybet mere i fortællingens næste kapitel – ’Dead Reckoning Part Two’.
Heldigvis får Hayley Atwell meget mere skærmtid, for hendes karakter Grace er et forfriskende pust til franchisen. Grace er både charmerende og drilsk, når hun gang på gang snører Ethan for egen vindings skyld – men hun fremstår også sårbar og menneskelig, når den højspændte jagt bliver decideret livstruende, og hun rent faktisk har brug for agentens hjælp.
Disse actionscener – og de tilhørende stunts, som Tom Cruise selv udfører – er ikke overraskende ’Dead Reckoning Part One’s største styrke.
Op til premieren har filmholdet ikke været tilbageholdende med teasere for »filmhistoriens største stunt«, hvor Tom Cruise kører ud over en bjergskrænt på en motorcykel, falder frit i luften og slutteligt udløser sin faldskærm. Stuntet var vildt nok at se på YouTube, men når man oplever scenen på det store biograflærred, tager det simpelthen pusten fra én.
Ligesom de tidligere ’Mission: Impossible’-kapitler viser ’Dead Reckoning Part One’ igen og igen, hvorfor praktiske stunts giver en helt anden fysisk effekt hos publikum end CGI-skabte scener.
Ethan og Graces febrilske flugt gennem Roms trange gader i en gul Fiat 500 kan sagtens måle sig med den stressinducerende motorcykeljagt i ’Fallout’. Ethan og Ilsas skudkamp mod specialstyrker i en ørkensandstorm giver følelsen af at befinde sig midt i et videospil. Og filmens veleksekverede klimaks på Orientekspressen i de østrigske alper udvikler sig i en akrobatisk og højdeskrækinducerende retning, der giver et frydefuldt sus gennem kroppen.
Mens ’Dead Reckoning Part One’ ikke kører gnidningsfrit på manusfronten, leverer filmen altså i den grad på sine mange medrivende actionscener, hvilket trods alt er den allervigtigste faktor for en storstilet actionfilm.
Forhåbentlig samler McQuarrie også plottrådene lidt bedre, når fortællingen afrundes om et års tid.
Kort sagt:
Instruktør og manusforfatter Christopher McQuarrie kæmper med det store karaktergalleri i den nye ’Mission: Impossible’-film, men leverer fuldt ud i de mange medrivende og gennemførte actionscener.