Det er tiden, hvor alle kårer det snarligt forgange års bedste musik. Og nu tager Tyler, The Creator del i det store tilbageblik på 2023.
Odd Future-ikonet har nemlig netop delt en liste over sine 11 yndlingssange fra 2023 i et opslag på X, skriver HipHopDX.
Sangene bevæger sig, ligesom Tyler selv, i feltet mellem hiphop, pop og r’n’b. Man finder eksempelvis Saults ‘Colour Blind’, Jordan Wards ‘White Crocs’, Lil Yachtys ‘Gimme Da Lite’, Paris Texas’ ‘NüWhip’ og Mach-Hummys ‘Self Luh’
På listen er også en sang af … Tyler, The Creator. Rapperen har således fremhævet nummeret ‘Doogtooth’ fra sin 2023-udgivelse ‘Call Me If You Get Lost: The Estate Sale’.
Se hele listen i opslaget herunder.