Partynextdoor giver koncert på nyt spillested i København

Partynextdoor giver koncert på nyt spillested i København
Partynextdoor. (Foto: Daniel Prakopcyk)

Canadiske Partynextdoor giver koncert i København til oktober, og han indtager et spillested, der først lige er blevet indviet denne måned.

Det gamle B&W-værksted på Refshaleøen har tidligere været brugt til spillestedet Stagebox, men folkene bag Pumpehuset har nu overtaget det, og her i maj har de altså indviet deres nye venue, der bærer navnet Poolen.

Partynextdoor kommer til København som en del af hans ‘Sorry I’m Outside’-turné, der kommer i forlængelse af albumudgivelsen ‘Partynextdoor 4 (P4)’, som i april vakte stor opsigt for sit seksuelt eksplicitte albumcover.

Koncerten i Poolen bliver Partynextdoors første danske koncert i seks år. Senest optrådte han på Roskilde Festival i 2018, hvor han åbnede Arena.

Billetsalget til koncerten starter 30. maj kl. 10.00.

Partynextdoor (CA)
23. oktober 2024
Poolen
Billetpris: 335 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af