Den 8. juni klokken 17 optræder popkometen Thea Dora på Nørrebro Street Food, der er placeret lige uden for Nørrebro Bycenter – lige på grænsen mellem Nørrebro og København NV.
Soundvenue har været med til at kuratere arrangementet, og sammensætningen af Thea Dora og Nørrebro er på ingen måde tilfældig. Thea Dora er nemlig både opvokset og bosat på Nørrebro, og hun fortæller selv, at bydelen er med i mange af hendes sange.
Det er i skrivende stund kun få dage siden, Thea Dora sidst spillede på Nørrebro – i torsdags optrådte hun nemlig på Soundvenue-scenen til Distortion X Nørrebro.
Her charmerede hun sig med et simpelt setup ind på de tidligste fremmødte takket være kolossale poptoner, hvor følelserne var lige så store som armbevægelserne.
Arrangementet på Nørrebro Street Food er gratis. Læs mere HER.