Syd For Solen: Kenya Grace sang med samme scenetække som din nervøse ven på karaokebaren
Hvad gør man, hvis man både er hypet som popsanger og som elektronisk producertalent?
Kunstnere som Nia Archives og danske Debbie Sings har løst den udfordring ved simpelthen at veksle mellem de to hatte. Ved noget af tiden at stå bag dj-pulten og noget af tiden gribe mikrofonen og bevæge sig rundt på scenegulvet.
Det samme gjorde sydafrikansk-engelske Kenya Grace under sin Syd For Solen-koncert, hendes første show i Danmark.
Det er på papiret et godt valg. En del af hypen omkring hendes gennembrudshit ‘Strangers’ har været, at hun er den eneste person, der er krediteret på megahittet. Det er første gang siden Kate Bush, at en britisk kvinde har ramt førstepladsen i UK uden assistance på sangskrivnings- eller produktionsfronten .
Problemet var, at Grace sang med nogenlunde samme scenetække som din velsyngende, men lidt nervøse ven, der har været med dig på karaokebar hele aftenen, men først efter et par timer har samlet mod til at vandre op til mikrofonen.
Når hun stod bag dj-pulten, var hun tydeligt i sit rette element. Hun serverede af to omgange – både før og midt under sit eget nummer ‘Paris’ – et dejligt legesygt remix af Gwen Stefanis ‘Hollaback Girl’. Først fik vi den i en hektisk 2-step-udgave, og dernæst blev vokalerne flået fra hinanden, så Stefanis vokaler nærmest agerede percussion over et manisk future garage-beat.
Men når hun mellem disse sektioner skulle synge, gik hun stilfærdigt rundt på scenen uden at gøre det store væsen af sig. Til tider fyrede hun lige et lille dansetrin eller to af, men hendes katalog af bevægelser var ikke meget større, end hvis du efter lang tid overtalte førnævnte karaokekammerat til at hoppe ud på dansegulvet.
Kenya Graces endnu ret spinkle diskografi er ellers ganske solid, og sætlisten fejlede intet. Men i en live-sammenhæng skal der altså lidt karisma til for at sælge sangene. Hendes vokal var velfungerende, men den var også meget studienær, så der var ikke mange overraskelser, når hun sang.
Karismaen tittede ironisk nok frem, da hun tog et par skridt væk fra publikum for i stedet at trykke på knapper bag sin MacBook. Så sitrede hendes energi, og den smittede af på publikum. Når hun stod der, omgivet af blinkende spotlys, og fik ‘Only In My Mind’ til at kulminere i et aggressivt drop med tung bas og skinger diskant, fungerede det hele upåklageligt.
Det eneste tidspunkt, hvor Grace var lige så spændende bag mikrofonen, var hendes cover af Britney Spears’ ‘Toxic’. Det var ikke perfekt – den sang har ikke nødvendigvis godt af en så forsigtig vokalist – men der opstod nogle lækre harmonier mellem live-vokalen og et tracket vokalspor, og hendes drum’n’bass-produktion klædte popklassikeren fornemt.
Men bedst som det så ud til, at hun udfordrede sig selv som vokalist, sluttede hun af med at synge hittet ‘Strangers’ i en meget studienær udgave, hvor hun igen optrådte, som om hun kørte på autopilot for at få koncerten overstået.
Hvis Kenya Grace i stedet havde sluttet med fem minutters dj’ing, havde koncerten nok fået den finale, den havde brug for.
Kort sagt:
Kenya Graces vokaloptræden til hendes første danske koncert nogensinde var ikke værd at skrive hjem om, men når hun dj’ede, opstod der gnister.