Bon Iver er tilbage efter fire år – singlen ‘Speyside’ udkommer fredag

Bon Iver er tilbage efter fire år – singlen ‘Speyside’ udkommer fredag
Bon Iver i London. (Foto: Gus Stewart/Redferns)

Efteråret er over os, og få kunstnere indvarsler årstidens komme som Justin Vernon, der er forsanger og hovedarkitekt i Bon Iver.

Derfor passer det perfekt, at de amerikanske indie-darlings udgiver en ny sang og video på fredag, hvilket sker i form af singlen ‘Speyside’. Det annoncerer Bon Iver på Instagram, hvor man også kan høre en lydbid af sangen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det bliver Bon Ivers første single i eget navn siden ‘AUATC’ fra 2020. Gruppen har siden også udgivet ‘So Unimportant’ i 2022, der var et samarbejde med Ethan Gruska.

‘Speyside’ er ifølge Pitchfork produceret i samarbejde med Jim-E Stack, der tidligere har arbejdet med navne som Caroline Polachek, Lorde og Charli XCX. Bon Iver var i øvrigt i studiet med Charli XCX i sidste måned.

Selvom der ikke er udmeldt noget konkret, kunne annonceringen betyde, at vi får et nyt album fra Bon Iver. Det vil i så fald blive opfølgeren til albummet ‘i,i’ fra 2019.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af