(Denne artikel indeholder spoilers for slutningen af Netflix-filmen ‘Leave the World Behind’)
Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det, men på det seneste er jeg begyndt at savne DVD’er, som jeg ellers for længst havde parkeret som et fortidslevn, der selv var ude om, at det uddøde.
En alt for let, sort plastikkassette, der var for lille til, at det rigtig spillede en rolle, hvordan omslaget så ud. Indeni en CD i jævn teknisk kvalitet med det mundrette navn Digital Versatile Disc, der indeholdt film, serier og ikke mindst udsyret ekstramateriale. Kommentarspor for eksempel. Engang henviste de ikke bare til ondskabsfulde mødesteder på sociale medier, men faktiske lydspor hvor instruktøren sad og fortalte om filmen, mens man så den. Børnefilm havde også af og til spil, man kunne navigere i med en fjernebetjenings fire pileknapper, hvilket var præcis lige så lidt sjovt, som det lyder.
Du behøver ikke føle dig gammel, hvis du kan huske, dengang film havde en menu, eller for dit indre øre kan høre kassettens smældende klik. Mærke posen, du bar i hånden hjem fra Fona eller TP med en nytilføjelse til samlingen. Den tåkrummende pinlighed der kunne opstå på en filmaften med vennerne, hvis en ridse på disken fik filmen til at gå i hak.
Noget tyder nemlig på, at DVD’erne er begyndt at bane sig vej ind i den popkulturelle samtale igen.
Det er ikke DVD, det er physical media
Da Netflix kom til Danmark i 2012 mistede DVD’en hurtigt sit eksistensgrundlag. Mellem 2011 og 2015 halveredes salget herhjemme, og i en undersøgelse fra Dansk Statistik over danskernes IT-vaner i 2022 var det kun 3% af de adspurgte onlineshoppere mellem 16-74 år, der havde købt en DVD.
Det er ikke, fordi salget af nye DVD’er pludselig er vendt. Ifølge Variety er DVD-branchen endegyldigt blevet »skyllet ud i lokummet i 2024«.
Til gengæld er der sket noget på imagefronten.
Ikke ulig hvordan fænomener som A24 og Letterboxd har haft held med at gøre kulturen omkring filmnørderi cool, er den klassiske (grænsende til tørre) filmdistributør The Criterion Collection nu også kommet mere og mere ind i kampen.
Den fysiske version af det filmhistoriske skatkammer inviterer i onlineformatet ‘Closet Picks’ både mesterinstruktører og kendte filmbuffs ind for at vælge DVD’er fra deres imponerende fysiske kartotek. Det har de gjort i 13 år, men har nu fornyet momentum. Da de desuden for nylig sendte udvalget ud i en bus med DVD- og blu-ray-salg for alle i anledningen af deres 40 års jubilæum, blev det en art trendy begivenhed for filmentusiaster fra Letterboxd-segmentet, der stod i kø i flere timer.
The Traveling @Criterion Collection Closet is a huge hit at #NYFF62 with the line wrapping around the building and eager movie fans waiting in line for over four hours in the pouring rain for a chance to step inside pic.twitter.com/ptdLoHqo32
— Matt Neglia @AFI (@NextBestPicture) September 28, 2024
Men der er også noget andet i gang i den hele anden ende af cineast-skalen.
På min for you-page på TikTok vrimler det med videoer fra en type DVD-samlere, jeg ikke har mødt før.
Her er det nemlig ikke typer med mere eller mindre åndsfællesskab med Comic Book Guy fra ‘The Simpsons’, der finder nydelse i at have fuldt ejerskab over en bestemt auteur-oeuvre og skræmmes af tanken om ikke altid at besidde de værker, de elsker mest.
Det er i stedet en ung generation af kvinder, der er gået i gang med at romantisere, hvad der ellers er tæt på at være verdens mest usexede filmformat.
For når 00’erne og 10’erne er begyndt at stikke næsen frem i popkulturen som mode, æstetik, blogs, digitalkameraer (!) og en opsigtsvækkende mængde populære værker som ‘Saltburn’ og bestsellerbogen ‘Coco & Frankenstein’, der foregår i 2006-2007, er der vel ingen grund til, at DVD’er ikke også skulle kunne få en popularitetstur i TikToks girlhood-manege?
Og selvom jeg tvivler på, at vi står på tærsklen af en renæssance a la 2010’ernes hipsterrevolution af den sonisk overlegne vinylplade, er der faktisk elementer af DVD-fascinationen, der ikke er helt dum.
Streamingudmattelse
Det meste af TikTok-dyrkelsen af det, der nu kaldes physical media, er drevet af nostalgi mere end praktik.
For eftersom DVD-drev ligesom aux- og USB-stik er blevet udfaset, kræver trenden for de fleste, at man køber en DVD-afspiller.
Her står det også klart, at fascinationen mest foregår hos en generation, der faktisk aldrig har ejet datidens remedier og derfor finder det hyggeligt og romantisk at se film på den transportable DVD-afspiller, der ligner en blanding af en forvokset Nintendo-DS og de der mini-bærbare, der havde deres korte tid i solen omkring 2010.
At samleriet bliver dyrket som en æstetisk og feminin praksis kan også ses på titlerne og tankegangen bag dem. Der regerer en lystlogik, der gør det naturligt at putte Tarantinos ‘Reservoir Dogs’ i samme kurv som ‘Agent Catwalk’ med Sandra Bullock. De eklektiske sammensætninger er lidt som filmaftenens svar på girl dinner.
Udover den subkulturelle nuttethed er der dog også en lille smule mening med galskaben.
Det er nemlig også en modreaktion på streamingkataloger, der rummer uoverskueligt meget indhold og konstant pumper så meget nyt ud, at folk slet ikke kan overskue det.
Samtidig er mentaliteten omkring at have en DVD-samling totalt i tråd med, at mange ser de samme gamle film og serier igen og igen i stedet for det nyeste nye.
Hvorfor betale for dyre streamingtjenester, hvis man er fint tilfreds med enkelte comfort shows (mit er ‘Gilmore Girls’)?
Ikke mindst når streamingpriserne stiger på i forvejen dyre abonnementer. I USA taler man om streamingudmattelse (både subscription og streaming fatigue), fordi reklamepauser samtidig er ved at blive uundgåelige, medmindre man betaler de absolut højeste priser.
Samtidig kender alle oplevelsen af, at det uoverkommeligt store udvalg sjovt nok altid mangler det, man allerhelst ville se.
Det er formentlige også blevet sværere at følge med i, hvilke ældre titler folk er interesserede i. Vi lever alle sammen i hver vores algoritmeboble med hver vores forbifarende mikrotrends, og derfor er det uundgåeligt, at efterspørgslen bliver mere fragmenteret. Man kan godt forestille sig, at katalogerne ikke helt kan følge med.
Selvom jeg har abonnement på i hvert fald seks streamingtjenester, bliver jeg gang på gang mødt af det velkendte problem, at den film jeg gerne vil se, ikke ligger på nogle af dem. Jeg lejer ofte titler til 50 kroner, som ellers står hjemme på mit gamle værelse i mit barndomshjem, fordi jeg har købt dem på DVD for 50 kroner for 20 år siden.
Andre film er nærmest kendte for ikke at kunne streames nogen vegne. Folk sukkede eksempelvis efter at se ‘28 Days Later’, både da Cillian Murphy vandt sin Oscar og da ‘The Last of Us’ pustede nyt liv i zombiegenren, men det kan de ikke.
Film til verdens ende
Udover de økonomiske årsager er der samtidig en klimavenlig genbrugstankegang på spil.
Der er stigende fokus på internettet som usynlig klimasynder. Ligesom at thrifte genbrugstøj kan man skrue ned for sit CO2-forbrug med brugte film fra genbrugsbutikken, som man kan se uden forurenende videostreaming, der kører på kraft fra energisultne datafarme. En undersøgelse udført af Advice skriver, at en times streaming svarer til at køre 2-3 kilometer i bil.
Og så er der jordens undergang.
I en artikel i The Guardian fortalte en kvinde fra Florida, hvordan hendes transportable DVD-afspiller og filmsamling med hjælp fra en nødgenerator blev trøst for et helt nabolag, da en orkan efterlod dem uden elektricitet, mobilforbindelse og internet i fire uger tilbage i 2018.
DVD-samlinger kan snildt rebrandes som prepping i en tid, hvor bekymringen for krig og undergang nærmest er mainstream, og vi bedes forberede os på strømsvigt, datanedbrud og andre dommedagsscenarier.
Hvis jeg skal vente på dommedag, vil jeg gerne se film imens.
Popkulturen ved det allerede.
Undergangsthrilleren ‘Leave the World Behind’, baseret på romanen af samme navn, udstiller præcis det paradoks. Her er en priviligeret teenagepiges største bekymring under et globalt samfundskollaps, at den manglende internetforbindelse forhindrer hende i at se det allersidste afsnit af ‘Friends’. I filmen, der jo paradoksalt nok kun kan ses på Netflix, ender hun lykkeligt i en veludstyret kælder med samtlige sæsoner på DVD.