Margot Robbie og ‘Barbie’-producer er blevet forældre

Margot Robbie og ‘Barbie’-producer er blevet forældre
Tom Ackerley og Margot Robbie ved Oscar-showet i 2024. (Foto: Kevin Mazur/Getty Images)

Margot Robbie er blevet mor. Det fortæller People på baggrund af en anonym kilde.

For omkring to uger siden fødte den 34-årige ‘Barbie’-stjerne kort før termin et barn, og vi har ifølge Peoples oplysninger at gøre med en lille dreng. Faren er Robbies ligeledes 34-årige ægtemand, filmproducer Tom Ackerley.

Robbie og Ackerley, der værner om deres privatliv, mødte hinanden første gang på settet til krigsfilmen ‘Suite Française’, hvor Robbie var på rollelisten, og Ackerley agerede instruktørassistent.

De blev gift i 2016 og har siden sammen stiftet det succesfulde produktionsselskab LuckyChap Entertainment, som blandt andet har ‘Barbie’, ‘Promising Young Woman’, ‘I, Tonya’, ‘Birds of Prey’ og ‘Saltburn’ i bagkataloget.

De nye forældres selskab har blandt andet filmatiseringer af spillene ‘Monopoly’ og ‘The Sims’ på vej.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af