Margot Robbie var som bekendt frontfigur for sidste års mest populære film i form af ‘Barbie’.
Men hun var også involveret i et af de senere års mest opsigtsvækkende flops: Damien Chazelles storstilede Old Hollywood-hyldest ‘Babylon’, der fik dansk premiere i januar sidste år og floppede ved billetlugerne i en grad, at ‘Whiplash’- og ‘La La Land’-instruktøren frygter, at han ikke kan få penge til sin næste film.
I filmen spillede Robbie hovedrollen som skuespilleren Nellie LaRoy, der i Hollywoods stumfilmtid drømmer om det store gennembrud parallelt med filmens anden hovedperson, den unge håbefulde Manny. Brad Pitt spiller rollen som stumfilmstjernen Jack Conrad.
Og Robbie har stadig svært ved at forstå, hvorfor den over tre timer lange fortælling om Hollywoods storhed og fald – spækket med coke, pis, lort og filmkærlighed – faldt igennem. Det fortæller hun i podcasten Talking Pictures ifølge The Playlist.
»Jeg ved, jeg er biased, fordi jeg er meget tæt på projektet, og jeg tror åbenlyst på det, men jeg kan stadig ikke regne ud, hvorfor folk hadede den. Jeg spekulerer på, om folk om 20 år vil være sådan ‘Vent, klarede ‘Babylon’ det ikke godt ved premieren dengang?’ Ligesom når man hører, at ‘The Shawshank Redemption var en fiasko ved premieren, og man er sådan: ‘Hvordan er det muligt?’«.
Man kan måske komme på endnu bedre eksempler end ‘The Shawshank Redemption’ på ægte store kunstværker, der floppede i samtiden (‘Vertigo’, ‘Blade Runner’, ‘Citizen Kane’), men Robbie har jo fuldkommen ret i, at mange af de film, der i dag anses som absolutte mesterværker, fik en hård medfart ved deres første møde med både publikum og kritikere.
Og personligt er jeg faktisk i høj grad på Robbies side i vurderingen af ‘Babylon’.
Vi havde Chazelles epos på listen over en af de bedste film i første halvdel af sidste år, og selv var jeg ualmindeligt underholdt og imponeret af især første halvdels hyperenergiske ekstravanganza, der formåede at vække Hollywoods særegne blanding af galskab, kynisk kommercialisme og søgen efter det magiske øjeblik til live, som jeg aldrig har set det før.
Det er i hvert fald en film, jeg har lyst til at gense, modsat mange andre af de mere traditionelt kritikerhyldede sejtrækkere.
Så hvem ved – måske ‘Babylon’ om et par årtier vil blive set som en af de definitive film om film på linje med ‘Sunset Boulevard’, ‘Singin in the Rain’ og ‘8 1/2’?