‘Music’: Playboi Carti skyder med spredehagl på længe ventet tredje album – og rammer ofte plet
I fredags var der stor desperation – sågar sarkastiske trusler om gruppeselvmord – i Reddit-forummet dedikeret til Playboi Carti.
De hårdt prøvede fans er efterhånden vant til, at den uforudsigelige rapstjerne sjældent holder, hvad han lover. Men nu tydede alt alligevel på, at hans længe ventede tredje album, ’Music’, som Carti teasede heftigt for i starten af 2024 med en række lækkede sange, omsider ville udkomme.
Mange var klar til at kaste håndklædet i ringen ved (amerikansk) midnatstid, da albummet glimrede ved sit fravær, og det store svigt tilsyneladende var en realitet. Godt fem timer senere landede ’Music’ imidlertid omsider på streamingtjenesterne til stor opmærksomhed.
Forventningerne til det nye album, som også er gået under titlerne ’I Am Music’ og ‘Narcissist’, har nemlig været enorme, og ventetiden har ikke gjort dem mindre.
Siden gennembruddet i 2010’erne er rapperen bare blevet mere og mere hypet. Mixtapet ’Playboi Carti’ og debutalbummet ’Die Lit’ står som hovedværker i mumble rap-bølgen, og den polariserende, punkede opfølger ’Whole Lotta Red’ fra 2020 har opnået kultstatus.
Carti har ikke brugt tiden på at finpudse et stringent og helstøbt værk – snarere omvendt. ’Music’ er en mildest talt overlæsset udgivelse, der indeholder intet mindre end 30 sange, hvoraf der ikke engang er blevet plads til den officielle førstesingle ’All Red’. Det er desværre også kun tre af de stærke læk fra 2024, som har fundet vej til pladen: horrorklingende og dystre ’Evil J0rdan’, ‘HBA’ (tidligere ’H00dbyair’) og ‘K Pop’ (tidligere ‘Ketamine’).
Den rundhåndede trackliste er ’Music’s største svaghed, for man kan sagtens finde en håndfuld lunkne numre, som godt kunne have været skåret fra. Sjovt nok er flere af dem gæstet af prominente kollegaer.
’Twin Trim’ består eksempelvis udelukkende af ét vers fra den gamle mumble rap-kammerat Lil Uzi Vert og virker ret malplaceret. Det samme gør den ikke særligt vellykkede popskæring ’We Need All Da Vibes’, hvor gæsterne Young Thug og Ty Dolla Sign dominerer.
Når fejlskuddene alligevel ikke trækker voldsomt ned, er det, fordi ’Music’ trods alt har en overvægt af gode sange – og når Carti peaker, rammer han virkelig plet.
Ligesom på kæmpehittet ’Fe!n’, komplimenterer Travis Scott og Carti for eksempel hinanden rigtig godt på ’Crush’. Det er usandsynligt fedt at høre hovedpersonens hvislende og hviskende stemme over Scotts syntetiske og alligevel storladne produktion tilsat korsang.
Flere steder kommer Carti med succesfulde tilføjelser til den synth- og bastunge hiphopundergenre rage rap, som han perfektionerede på ’Whole Lotta Red’. Åbneren ’Pop Out’ vil nok chokere de fleste Carti-skeptikere og oldschool hiphoppurister – og begejstre fans af førnævnte kultplade – med en helt igennem smadret lyd samt en råbende og hvæsende vokal.
’OPM Baby’ gakker også helt ud med en spruttende bas, tikkende trap-trommer, Cartis skingre autotune-vokal og en regn af pistolskud og råbe-adlibs. Ydermere er ’Cocaine Nose’ en rage rap-banger af den mest hårdtpumpede, buldrende og støjfyldte slags.
’Music’ har også en række mere bløde, melodiske indslag – som der jo trods omdømmet også var at finde på ’Whole Lotta Red’. Beatet i The Weeknd-gæstede’ Rather Lie’ benytter eksempelvis et Clams Casino-agtigt stemmesample, og som et forfriskende indslag går Carti nærmest hyperpop på den pulserende sang (med den skønne titel) ‘I Seeeeee You Baby Boi’.
Som nævnt beriger gæsterapperne ikke altid sangene på ’Music’. En klar undtagelse er Kendrick Lamar, som for bare et par år siden ville have været en utænkelig Carti-samarbejdspartner. Men efter han smed sin konceptuelle tilbøjeligheder til fordel for et mere løssluppent og underholdende udtryk på sidste års ’GNX’, giver det pludselig meget god mening, at han har lagt vejen forbi Cartis studie for at indspille ret så fjollede adlibs på ’Mojo Jojo’.
Kendrick står også for en del af det catchy omkvæd på det r’n’b-inspirerede højdepunkt ’Backd00r’, hvor kombinationen af Kendricks sangtemme (assisteret af Jhené Aiko) og Cartis nærmest kvækkende røst går overraskende godt i spænd. Han leverer desuden et veloplagt vers på den anderledes iltre, molly-inducerede banger ’Good Credit’, hvor udråbet »Carti my evil twiiiiin« allerede føles ikonisk.
Som det nok kan fornemmes, peger ’Music’ i mange retninger i løbet af sin spilletid på fem kvarter. Det er bestemt et album til Spotify-tidsalderen, hvor kollegaer som Drake, Yeat og sågar Taylor Swift skyder med spredehagl på voldsomt lange udgivelser med dertilhørende deluxe-udgaver, der synes designet til at oversvømme streamingtjenesterne.
Så er det op til lytteren selv at udvælge og sammensætte de bedste i mængden. Efter en weekend med ’Music’ har jeg lykkeligvis allerede mange favoritter.
Kort sagt:
Den omfattende trackliste er den største svaghed ved Playboi Cartis længe ventede tredje album, der stikker i mange retninger. Rapstjernen lykkes ikke med det hele, men når han rammer, rammer han virkelig plet.