Human League – med Flash Gordon tilbage til fremtiden

Det kan måske virke en smule mystisk, at tage på turné med en plade, der har 26 år bag sig. Men et udsolgt Store Vega beviste, at det såmænd var berettiget nok. Salen summede af forventning som til en genforening med den gamle skoleklasse, hvor man kan dvæle i historier fra gamle dage.

Firserattituderne var intakte hos frontfigur Phil Oakey, flankeret af sangerinderne Joanne Catherall og Susan Ann Sulley samt et veloplagt backingband, der lagde direkte ud med ‘Things That Dreams Are Made Of’ i et kokainhvidt elektronisk instrumentlandskab. De efterfølgende 40 minutter var dedikeret til ‘Dare’-albummet i en slavisk og velspillet gennemgang, der kulminerede med megahittet ‘Don’t You Want Me’ inden en kort instrumentalpause og kostumeskift. Kun i den stille ‘Get Carter’ midtvejs mistede Oakey grebet om publikum, der absolut ikke var kommet for fordybelse.

Anden halvdel af koncerten bestod af en blanding af nyere numre og et par af de mindre firserhits, hvor især ‘(Keep Feeling) Fascination’ fik størst tag i publikum, der efterhånden som koncerten nærmede sig afslutningen var ved at miste deres rus. Godt nok er ‘Dare’ en klassisk plade – og den bedste fra Human Leagues hånd, men der skal noget særligt til at overføre pladen ufiltreret til koncertform uden dramatisk opbygning. Efter første halvdel stod resten af koncerten tilbage som et trist vidnesbyrd om resten af Human Leagues karriere, hvor de aldrig nåede samme standard igen.