‘Nobody 2’: Bob Odenkirks voldsfantasi efterlader en dårlig smag i munden
Selvfølgelig kan den moderne verden være frustrerende.
Folk træder dig over tæerne, og du kan ikke nå at være alt det, du gerne vil, for dine nærmeste.
Måske manifesterer det sig i en smule road rage eller et skænderi med din partner – alle har deres favorit.
Men for Hutch Mansell stopper det ikke der. Han tæsker sine omgivelser sønder og sammen.
Bob Odenkirks atypiske helt vender tilbage i ’Nobody 2’ – denne gang i ferieomgivelser, stadig med alvorlige vredesproblemer.
Den første film slog en skinger tone an med en dårlig historie og en tvivlsom morale, og toeren fortsætter præcis, hvor den slap.
Det er ikke joke nok i sig selv, at komikeren Odenkirk spiller en form for actionhelt, at filmen bliver en sjov komedie. Han spiller rollen bundseriøst.
Det fungerer bare heller ikke som en neglebidende thriller, når historien er så latterlig, som den er, og det hele forgår i et fjollet sommerland.
Men lad os for en god ordens skyld opridse plottet alligevel.
Efter i første film at have brændt en masse penge, der tilhørte nogle rigtigt slemme kriminelle typer, skal Hutch nu langsomt arbejde en kæmpe gæld af.
Altså har en ny hverdag indfundet sig, og filmen gentager alle sin forgængers slidte montagegreb til at etablere den.
Hutchs kone – Connie Nielsen som Becca – ved ikke, hvor brutalt hans liv er, men vil tilsyneladende skilles, fordi han ikke er hjemme nok. Ikke at vi ser familien lide i særligt høj grad, men i hvert fald skal en ferie på et sommerland, som Hutch besøgte som barn med sin bror (RZA) og far (Christopher Lloyd), rette op på det forsømte. Afsted med far, mor, børn og farfar.
Der går dog ikke længe, før Hutchs mindreværdsblodlyst bliver vakt, og ferien tager en voldelig drejning.
Da en anden far giver hans datter et unødvendigt klap bag i hovedet, går han fuldstændigt amok og får på den baggrund problemer med både ejeren af sommerlandet, sheriffen og en karikeret bandeleder.
Det er virkelig imponerende, hvor mange håndlangere Hutch kan slå tænderne ud på og dræbe uden at blinke. Nogle gange ret originalt koreograferet.
Men Hutch Mansell er heller ikke en nobody i den mest afgørende forstand. Han er en tidligere lejemorder – ligesom hans bror og far tilsyneladende også er. Altså er der en logisk forklaring på, hvor han har sine evner fra.
Til gengæld er han en nobody som karakter. Ligesom med bror og far bliver hans mangel på en reel personlighed overmalet med antydninger til deres mystiske fortid.
Ingen af hans fuldstændigt vanvittige beslutninger er desuden hverken sat op som punchlines eller som noget, der får konsekvenser for ham.
Uanset hvor mange mennesker han bestialsk myrder, bliver han hyldet som en helt, så længe han ikke kommer for sent hjem til den familie, han beriger så lidt, at det er en begivenhed, hver gang han laver lasagne.
Connie Nielsen får, som Hutchs kone Becca, en mere afgørende rolle til sidst i filmen, men hendes karakter er skrevet lige så papirstyndt som hendes mands og alle andre karakterer i denne rodebutik af en historie.
Det hele er én lang hyldest til den samme voldsfantasi, Det Hvide Hus dyrker i sine videoer af ICE-agenter, der arresterer mennesker ud af det blå. Den paranoide fantasi, der sælger ufattelige mængder våben i USA.
Det er fantasien om, at nogle vil krydse én, så man kan gå fuldstændig amok, helst for at man kan beskytte sin familie.
Fuck. Det. Lort.
Kort sagt:
’Nobody 2’ byder hverken på historie, karakterer, udvikling eller sjov. Det eneste, den har, er uhæmmet voldsdyrkelse.