CocoRosie – fuck maskulin selvfedme

At man godt kan have publikumstække uden at holde kunstnerisk sommerudsalg kunne man ved selvsyn konstatere lørdag aften i Pumpehusets sveddryppende maskinhal. Iført henholdsvis sart satin-underkjole og tonstunge baggy pants trakterede søstrene Sierra og Bianca Casady aka CocoRosie et talstærkt publikum med forførerisk sammensmeltning af medrivende rytmer og kunstfærdige sangeksperimenter tilsat smølferap og sirenesang.

Med røde kinder og krum hals gik duoen i infight med sin fortryllende fusion af syret hippie folk, vuggeviser, opera, indiepop og bangende beats, bakket op af en udvidet maskinpark indeholdende flygel, synths, bas, ukulele, harpe, diverse legetøjsinstrumenter samt brandvarm human beat boxing.

Naturligt nok tog koncerten udgangspunkt i sangene fra CocoRosies tredje og fornemt forløste album ‘The Adventures of Ghosthorse and Stillborn’ fra i år. Førstesinglen ‘Rainbowwarriors’ blev dristigt transformeret til en indadvendt og slæbende ballade, ‘Animals’ bød på svimlende sprøde og søde særheder, mens ‘Japan’ med sin slet skjulte politiske dagsorden og skurrende melodiøsitet fik salen til at koge over i infernalsk eufori.

Aftenens største smil tilfaldt til gengæld gruppens ironiske coverversion af smørpimpen Akons ‘I Wanna Fuck You’ – i dagens anledning omskrevet til ‘You Wanna Fuck Me’ – med omvendt (køns)fortegn og indlagt arie. Hvilket på forunderlig vis understregede aftenens underliggende, kompromisløse hyldest til grænseløs leg og løssluppenhed. Og dertilhørende fuckfinger til maskulin selvfedme.