INTERVIEW. Det er denne uge præcis halvandet år siden, at Guldimund udgav sin seneste single, ’Storebæltsbroen’.
Siden har den fynske sanger med det borgerlige navn Asger Nordtorp Pedersen, der i 2023 blev allemandseje med albummet ’Jeg venter i lyset’ og virkede til at kunne gå på vandet, fylde hver en scene og hjemtage hver en pris, trukket sig tilbage for at arbejde på ny musik.
Nu er han tilbage med første udspil fra det, der i 2026 skal blive et nyt album.
Fredag udkommer ’Vil du noget?’, og udover at markere et comeback for Guldimund er det en sang, der på flere måder adskiller sig fra det, vi har været vant til at høre fra ham.
Med på nummeret er Saveus, der med længder må siges at være det største og mest kommercielle navn, Guldimund har udgivet musik med.
Samtidig viser ’Vil du noget?’ en ny side af Guldimund som sangskriver.
Med sange som ’Det’ kun vigtigt hvad det er’ og ’Møns Klint’ revolutionerede han dansk sangskrivning med sin hudløst ærlige, selvudleverende sange om livet som fraskilt far, men nu dykker han dybere ned i mindebogen – til det spæde ungdomslivs forelskelser og halbalsbranderter med Kawasaki-sko og »Ice fra posen«.
Netop ved at gå tilbage til de mest formative år i livet, fandt Guldimund og Saveus et fælles rum, hvori de skabte ’Vil du noget?’.
»Martin (Saveus, red.) og jeg er begge opvokset i små provinsbyer, og vi fandt hurtigt inspiration i minderne om ungdomslivet i midt-00’erne. Med det udgangspunkt skrev vi en sang om den tid i livet«.
Sådan fortæller Asger, da vi op til udgivelsen fanger den 35-årige sanger og hans kone, sangskriver Laura Bisgaard Krogh, som har været med til at skrive ’Vil du noget?’, på en Zoom-forbindelse fra deres fælles hjem.
Den røde tråd
Selvom teenageårene er langt fra Guldimunds største hits om deleordninger eller på ’Storebæltsbroen’ om bagsiden af succesen som popsanger, er det hele tæt forbundet.
Ved at tage stilling til det liv, man lever som voksen, forklarer han, former man nemlig det billede, man har af sin ungdom, og forstår den bedre på godt og ondt.
Samtidig går der en rød tråd igennem al den musik, han som Guldimund har lavet. Én, der handler om maskulinitet og om de forventninger, vi hver især og som samfund har til mænd.
»Jeg har skrevet mange sange om maskulinitet. Om at være far, og om når sårbarheden kommer til udtryk i vrede. Den her sang beskæftiger sig også med maskulinitet, blot ved at se tilbage på ungdommen og den kultur, der formede de voksne mænd, vi er blevet til«, fortæller han.
Efter at have behandlet voksenlivet med alt det, det kan indebære, tager han altså nu fat i de ungdomsår, der er gået forud for det hele.
»Det er en tid fuld af ambivalens, og tilbageblikket på den bliver også ambivalent, fordi man så gerne vil romantisere ungdommen, men det samtidig bliver en konfrontation med alt det grænsesøgende og ubehagelige, som jo fylder virkelig meget i de år«, tilføjer Laura.
Ifølge Asger er hun en helt central del af processen med det kommende album. Ikke bare som sangskriver, men lige så meget som den, der udpeger de helt rigtige at få med i studiet. Folk, der vil være at finde på det, der lyder til at blive et velbesøgt album.
»’Vil du noget?’ er én af en del sange, som jeg har skrevet, og som jeg er i gang med at skrive, sammen med andre artister og sangskrivere. Gæsterne spiller en stor rolle og er et gennemgående element på det nye album«, fortæller han.
Hvorfor lave et album nu, hvor andre artister får en markant plads i Guldimund-universet?
Asger: »Jeg har altid syntes, det var spændende at invitere andre musikere ind og lade dem farve sangene. Tidligere har det primært været instrumentalisterne i mit orkester, eller de folkemusikere, der medvirker på ’Det’ kun vigtigt, hvad det er’. Men det er selvfølgelig meget anderledes, når vi er flere om at skrive og synge teksterne«.
»Det giver mig mulighed for at udvide mit univers. At få nye historier, perspektiver og stemmer ind. Stemmer, der klinger helt anderledes end min egen. I mødet med folk, som laver noget helt andet end mig, finder jeg en kæmpe inspiration, så i stedet for at tage udgangspunkt i mit eget liv, fødes de nye sange ud af en samtale, hvor vi finder frem til de steder, hvor vi overlapper«.
Laura: »Derfor er det også en virkelig bred palette af folk i forskellige aldersgrupper, som er brudt igennem på vidt forskellige tidspunkter, vi arbejder med. Der er både unge mænd og kvinder over 60 med«.
Hvordan var det at arbejde sammen med Saveus?
Asger: »Det var sjovt, for han er enormt åben og klar på at prøve alt muligt. Og så har han en stor stemme og en udadvendt, powerful energi. Selvom vi tilhører en meget specifik demografisk gruppe – altså hvide, mandlig popsangere i 30’erne – er det forskellige dele af sangskrivningsprocessen, vi vægter højest«.
»Lidt simpelt forklaret er jeg måske mere fokuseret på teksten, hvor Martin søger det store omkvæd og den stærke vokalperformance. Men i processen motiverede vi hinanden til at kaste os hovedkulds ind på hinandens domæne«.
»Han gav sig totalt hen til Guldimund-måden at fortælle historier på. Og jeg fik lyst til at synge op mod hans storladne stadionenergi, og ud af det kom et nærmest rappende, eskalerende c-stykke og en outro, der er fem minutter i slutscenen i en Broadway-musical«.
En stor omvæltning
Albummet er også tydeligt formet af samarbejdet med din kone, Laura. Hvilken rolle spiller hun i dit arbejde som Guldimund?
Asger: »Laura har været inde over projektet siden ‘Jeg venter i lyset’. Først og fremmest som art director, men også som en form for redaktør på musikken. Mest famøst var det hende, der fik mig til at holde fast i den udgave af ’Det’ kun vigtigt hvad det er’, som alle kender, da jeg selv var godt i gang med at lave en latin-udgave«.
»Siden da har vi udvidet samarbejdet, så hun nu både skriver tekster, har hovedansvaret for den visuelle del, er med til at udvælge gæsterne på albummet og indgår i samtalerne om musikkens udtryk med mig og min producer, Søren Buhl Lassen«.
Hvordan ser du tilbage på den succes, du fik med ’Jeg venter i lyset’?
Asger: »Det var en stor omvæltning, og det har krævet noget tilvænning. Noget, der finder sted samtidig med, at man skal performe på nogle meget større scener. Det har været sjovt, rørende, ja, livsbekræftende at mærke den forbindelse til folk, men det har også været krævende. Ikke mindst at bevare den sensibilitet og åbenhed, jeg har brug for til at skrive mine sange«.
»Jeg har været glad for, at gennembruddet er kommet på det tidspunkt, det gjorde. At jeg allerede var en voksen mand med familie og børn har hjulpet mig til at have lidt mere is i maven og ro til at tage de fornødne pauser. Der har været andre ting, som også var vigtige«.
Og hvordan oplever du i dag det at være popstjerne?
Asger: »I dag føler jeg mig først og fremmest privilegeret og taknemmelig for mit liv med musikken og alle de oplevelser, det giver mig. Der er noget meget meningsfuldt ved, at det, jeg laver, rammer en masse mennesker og skaber værdi i deres liv. Faktisk synes jeg, når jeg lige stopper op og tænker mig om, at det er det allerstørste«.
»Tilværelsen er stadig fuld af førstegangsoplevelser, hvor jeg lige skal finde et ben at stå på, hvad end det er at være til bal hos Kongeparret eller at være med i ’Toppen af Poppen’. Men jeg begynder at kunne genkende nogle mønstre, og suset fra det store gennembrud er ved at have lagt sig, hvilket er virkelig rart«.
»Når man bryder igennem, handler det om at være allestedsnærværende, men i dag er jeg glad for at være et sted, hvor relationen til mine lyttere ikke er bundet op på at holde et momentum kørende, men stikker dybere end det«.
Hvad gør du dig af tanker om fremtiden efter det kommende album?
Asger: »Jeg glæder mig faktisk bare til alt det, mit arbejdsliv med musikken byder på de næste 40-50 år. For tiden er jeg meget optaget af at gøre op med forestillingen om, at store ambitioner nødvendigvis skal indfries under et tidspres«.
»Musikbranchen og medier har et ekstremt fokus på momentum og vækst. Det kommer konstant til udtryk i sammenligninger og started from the bottom, now we’re here-fortællinger. Den løftestang har jeg selv nydt godt af, men den er uinteressant og uholdbar for mig på den lange bane«.
»Det vigtigste er for mig at forblive nysgerrig og blive ved med at have givende, nye møder i musikken. Både med mine kolleger og mit publikum«.
’Vil du noget?’ udkommer fredag.