KOMMENTAR. Har du været lidt træt af Timothée Chalamet her på det seneste?
Forvirret over hans orange lædertøj, buzzcut, mærkelige magasinforsider, megalomane (omend ret geniale) marketing-stunts, der tæller alt fra satiriske zoom-møder til en hær af marcherende bordtennisbolde, latterligt eftertragtede sportsjakker, rapfeatures og alt andet end ydmyge interviewudtalelser?
Måske har du allerede fortrængt, da han pludselig gik i gang med at lovprise den skotske talentshowsstjerne Susan Boyle? Som smilende tog imod iført en af de eftertragtede ‘Marty Supreme’-jakker.
I så fald er du næppe alene om det.
For i sin iver efter at promovere sin og Josh Safdies frenetiske bordtennis-heist ‘Marty Supreme’, der snart lander i de danske biografer, har Timothée Chalamet nemlig praktiseret en PR-kampagne, der endte med at være for vild. I hvert fald for den amerikanske filmbranches gamle garde.
Selv for manden, der under sidste års Oscar-ræs, blev så meget til Bob Dylan, at han til sidst var klar til at »out-Bobbe« en af musikhistoriens mest mytiske skikkelser i egen høje person.
Som viral kampagnesmed har Timothée Chalamet simpelthen Timothée Chalametet for tæt på solen, hvilket nu risikerer at have spændt ben for hans Oscar-chancer. Igen.
Under den heftige indsats for først at hive folk i biograferne og dernæst Oscar-akademiet til stemmeurnerne har han over en bred kam gjort brug af samme semi-anstrengende go-getter-energi, som den karakter han spiller i ‘Marty Supreme’.
Den unge mand Marty Mauser, der udover at være en jødisk skohandler med uovertruffent talent og passion for at blive verdensmester i bordtennis i 1950’ernes New York, bare også lige er en af de mest kompromisløst selvoptagede, selvsikre og jammerligt usympatiske filmkarakterer i filmhistorien. En karakter der beskriver sig selv som »Hitlers værste mareridt«.
Eller »kropsliggørelsen af perfektionisme, narcissime, grådighed, gåpåmod, passion, geni og kulturel forringelse«, som en skribent i Psychology Today formulerede.
Og derfor muligvis også et ret dårligt personlighedsvalg i kampen om det ret beset stadig ret forstokkede Oscar-akademis gunst.
Det gik der bare en lille smule for længe, før Chalamet og hans PR-hold opdagede.
»SCHWEP«
Først gik det egentlig meget godt.
I månederne op til ‘Marty Supreme’s amerikanske premiere i december 2025 forvandlede den 30-årige skuespiller sig til en omvandrende orange bordtennisbold af hyperaktivitet, hvilket til at starte med bare matchede hypen omkring filmen.
Den første Instagram-teaser, hvor en hel hær marcherede rundt med orange bolde på hovedet iført Marty Supreme-sportsjakker, føltes som et meteornedslag for A24-elskere.
Senere landede et satirisk spin på et lækket møde (skrevet og instrueret af Chalamet selv), hvor et presset marketing-team bombarderes af ideer fra den opgejlede Hollywood-stjerne, der vil male hele Frihedsgudinden orange, flyve i ‘Marty Supreme’-luftskib og hele tiden markerer sine pointer med at råbe »SCHWEP«. Bevis på at han er »Hollywood-kongen af PR«, som Soundvenues skribent Benjamin Damon først konkluderede.
»Filmmarketing prøver at være passivt, prøver at være chikt«, siger Chalamet i videoen. »Vi skal ikke prøve at være chikke«, siger han.
Det var han bestemt heller ikke, da han prydede himlen med et decideret orange ‘Marty Supreme’-luftskib.
Views of Los Angeles from inside the ‘MARTY SUPREME’ blimp. pic.twitter.com/Nam5VBHlyY
— DiscussingFilm (@DiscussingFilm) December 13, 2025
Kort efter lavede han et collab med den maskerede nordengelske rapper EsdeeKidd, som, der har hersket fjollede konspirationsteorier om, i virkeligheden var newyorkeren Chalamet.
»I’m gettin’ the cream – I’m livin’ on theme’ – I’m doin’ my thing, it’s Marty Supreme«, lød det blandt andet med hints til hele foretagendets meta-del.
Og meget tydede på, at det virkede, når det gjaldt at få folk til billetlugerne. Og måske også grupper, der ikke ville være kommet, hvis de ikke havde set Timothée danse ‘Soulja Boy’-dansen eller som podcastgæst hos sportstjerner som Carmelo Anthony. ‘Marty Supreme’ slog for nylig slået rekord som den bedst sælgende A24-film i USA med et billetsalg på 80 millioner dollars.
Alligevel gik der bare ikke så længe, før luftskibet Hindeburgede lidt, og den storskrydende ‘Marty Supreme’-ting måtte basses ned.
Uheldige interviews
Mens den overdrevne energi var nemmere at afkode i sang og online-spas, fungerede den mindre godt i Timothée Chalamets interviews.
»Jeg vil have, at filmen får succes. Jeg vil have hele filmindustrien vinder«, lød det i Good Morning America, som nogle også opfattede som, at han allerede betragtede filmens Oscar-chancer som sikre, fordi han hintede til, at vi allerede næste sommer ikke ville være i tvivl om dens status.
»Det her er formentlig min bedste præstation, du ved, og det er efter syv eller otte år, hvor jeg føler, at jeg har leveret virkelig, virkelig dedikerede, præstationer fra øverste skuffe. Og det er vigtigt at sige højt, fordi den disciplin og den arbejdsmoral, jeg bridrager med til de her ting, ønsker jeg ikke, folk tager for givet, og jeg vil ikke tage den for givet. Det er virkelig noget ‘top-level-shit’«, lød det i det andet opsigtsvækkende interview med Margaret Gardiner.
Der efterfølgende blev taget ned.
Og pludselig gik der ikke så længe, før Timothée Chalamet måske gerne ville være chik alligevel.
Taknemmelige Timmy
Da januar 2026 oprandt var det en bemærkelsesværdigt mindre supreme Timothée Chalamet, der mødte publikum på podiet til Golden Globes, hvor han vandt for bedste mandlige skuespiller i en musical eller komedie.
Nu var det i stedet taknemmelige Timmy.
»Min far indpodede en ånd af taknemmelighed i mig, da jeg voksede op: Vær altid taknemmelig for det, du har. Før i tiden har det hjulpet mig til at gå tomhændet hjem fra den her ceremoni med oprejst pande – bare taknemmelig for at være tilstede – men jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at de øjeblikke ikke også gjorde det her øjeblik endnu bedre«.
Ved Critic’s Choice Awards gik det meste af tiden ligeledes med at beundre de andre nominerede i kategorien, hvorefter han til sidst fik takket Kylie Jenner for at være hans klippe.
»Til sidst vil jeg bare sige tak til min partner gennem tre år. Tak for vores grundlag. Jeg elsker dig. Jeg kunne ikke gøre det her uden dig. Tak fra hjertet, tusind tak«.
Nu, hvor Oscar-slutspurten så småt sætter ind, tyder alt også på, at han er gået back to basics med rygklapperi og netværksflashing.
Det amerikanske cinematek afholder et helt retrospektiv for den 30-årige skuespiller med VIP-visninger, hvor han hyggesnakker med folk som Christopher Nolan og Denis Villeneuve (dog iført Marty Supreme-jakke).
Til årets traditionsrige Oscar-frokost, hvor alle nominerede samles, delte Chalamet kram ud til højre og venstre som en god dreng.
Hvem er den største?
Hele Timothées leg med storhedsvanviddet trækker selvfølgelig tråde tilbage til sidste års SAG Awards, hvor han takkede for sin pris for bedste mandlige hovedrolle med en stor tale om at stræbe efter storhed.
»Jeg er virkelig på jagt efter storhed. Jeg ved godt, folk normalt ikke siger sådan noget, men jeg vil være en af de største«.
Nogle blev stødt, andre fandt de bramfri ambitioner befriende. Adskillige kommentatorer kaldte hele Chalamets Oscar-kampagne for genial.
Der blev udgivet adskillige artikler af arten ‘Timothée Chalamet Should Win an Oscar for His Oscar Campaign’ – blandt andet i The New York Times, som kaldte det »et oprigtigt mesterværk af selvpromovering«.
Men i sidste ende vandt han ikke statuetten for sin Bob Dylan-præstation. Den gik i stedet til Adrien Brody, der havde brugt tiden på at bedrive helt traditionelt rygklapperi til indercirklens fester i Hollywood i stedet for at shoppe LP’er med den legendarisk YouTuber Nardwuar.
Hvilket muligvis var en del af årsagen til den flodbølge af indestængt arrogance, der forårsagede Brodys cirka femten milliarder år lange Oscar-tale (historiens længste!).
Og det kan godt være, Timothée Chalamets kompas lige skal kalibreres efter efterårets Safdie-maniske overstyring. Det laver dog ikke om på, at alt Chalamet foretager sig stadig er langt mere interessant, menneskeligt og også gennemsigtigt end de fleste andre Oscar-kampagner tilsammen. I sidste ende er det drevet af kreativitet og filmglæde frem for elitesmørelse.
Så selvom den nye Chalametske oprigtighed muligvis stiller ham bedre i Oscar-ræset, er det er også en sejr til kedeligheden, at han nu i stedet spiser af akademiets røvsyge hånd.
Det er en kendt sag, at Oscar-akademiet sjældent belønner unge mandlige skuespillere tidligt i karrieren. Stik modsat hvordan det forholder sig for unge kvindelige skuespillere.
Selvom han har været lidt irriterende, under jeg Timothée Chalamet en Oscar.
Hvilket dog kræver, at han besejrer feltets allerstørste konkurrent (kendt Oscar-fumbler) Leonardo DiCaprio, som han er blevet sammenlignet med siden gennembruddet. Men har de fortjent prisen mere end Ethan Hawke, Michael B. Jordan eller Wagner Moura? Ikke nødvendigvis.
Oscar-ræset er en kikset klovnebus. Måske er det også derfor, fedteriet egner sig bedst til at foregå bag lukkede døre.
Man kan i sidste ende næsten kun give Chalamet ret i, at han har leveret »top of the line-shit« i årevis. Derfor kan man også godt tilgive ham, at rollen, han lige nu bliver nødt til at spille, som klassisk Oscar-røvslikker ikke er helt lige så storslået, som den han leverer i ‘Marty Supreme’. Som til gengæld fortjener en pris.
‘Marty Supreme’ får premiere 18. februar.