KOMMENTAR. »Sangen skal være effektiv. Den almene lytter keder sig hurtigere, end du tror«.
Sådan lyder et af de 10 punkter i Andreas Odbjergs popmanifest, som også er navnet på hans nye musikprogram på DR. Her giver Odbjerg fire danske forholdsvis upcoming musikere de bedste forudsætninger for at skrive musik, der er så folkelig og bred som muligt.
Og her kan det allerede begynde at skurre lidt: Hvad med musikerens egen identitet og lyd? Underkender man ikke deres grænser og udtryk ved at insistere på, at de skal følge en popformel?
Alle de spørgsmål fylder for Odbjerg, da han sidder med bange anelser og nerver i en turkis campingvogn i Odsherred og planlægger sit koncept. »Jeg går ind til det her med meget frygt for at fremstå som Kong Gulerod, der skal fortælle dem, hvordan de kan sætte ild til deres karriere«, siger han.
Heldigvis ender Andreas Odbjerg med at levere vigtige pointer om popmusikkens potentiale end arrogante fingerpeg.
En effektiv popsang
Midt i kampen mod egen hybris får Andreas Odbjerg udtænkt en køreplan.
Med et hold af sangskrivere, musikere og producere inviterer han en gæst to dage ud i sit »midlertidige sommerhus«: et yderst veludstyret øvelokale på Refshaleøen i København med havudsigt, en bugnende kostumegarderobe og en masse øl og vinflasker på bordene.
I det første program har Odbjerg inviteret Mathias Ranch (tidligere forsanger i Statisk og nu solokunstner) ind. Ifølge Odbjerg har Ranch en stemme som »Otto Brandenburg med distortion«, og så har han et hav af følelser i klemme, som holdet nu skal prøve at sætte ord og popmelodier på.
Mathias Ranch får »angst i hele kroppen« af at skulle spille sin musik for sin familie, og netop den følelse bliver springbrættet til, at hele holdet går i gang med en sang under den Odbjergsk-ironiske arbejdstitel ’En stor lykkelig familie’.
Men der går ikke længe, før musikskaberne sidder og skuer ned på føromtalte punkt fem i Odbjergs manifest. ’Effektiv’ er ikke ligefrem et buzzword, man hører særlig mange musikere slynge om sig med, når de skal åbne op for deres indre følelsesliv og nedfælde det i en sang.
»Jeg er lidt bange for, at hvis der er så mange regler for, hvordan man gør det, kommer jeg så til at sidde fast? Passer min idé ind, og er den god og catchy nok?«, siger sangskriver Esther Fogh blandt andet.
Og netop her kommer Andreas Odbjerg og hans musikprogram med en hård og vigtig sandhed om popmusik: Der er ingen, der gider at lytte til din personlige fortælling, hvis ikke du fortæller den fængende, appetitligt og hurtigt nok.
Mere produkt end kunst
»Da jeg fik hul igennem til, at man skulle gøre det på den her måde, kunne jeg jo se, at min succesrate steg betydeligt«, siger Andreas Odbjerg om sin måde at skrive sange på i dag.
Odbjerg har – ligesom de fire musikere, han har inviteret med i sit program – tilbragt meget tid nede i det danske musiklivs vækstlag. Men efter 15 år fandt han ud af, at tilgængelighed og effektivitet var nødvendigt for at kunne skyde op til den store offentlighed.
»Det er jo der, det kommer til at dufte mere af produkt end kunst«, siger Odbjerg med en sikker selvfølgelighed til holdet, der stadig sidder og kigger på punkt 5.
Musik er også et håndværk, du skal sælge til nogen, og du skal forstå dit marked. Og det er forfriskende med et sangskrivningsprogram, der tør italesætte den dynamik i musikindustrien fremfor at sovse rundt i den (ofte selvsmagende) kreative proces alene.
Mathias Ranch har udgivet syv sange som solokunstner, hvor teksterne oftest skrives »oppe i hovedet og nede på telefonen« i samarbejde med en enkelt producer.
I Odbjergs sommerhus bliver Ranch tvunget til at rette blikket op og se et helt hold af musikskabere i øjnene, mens de i 48 intense, ærlige og hyggelige timer får kreeret det, der nok er hans mest ørehængende og vedkommende soloudgivelse hidtil.
Og det er ikke kun, fordi Odbjerg og hans hold er ekstremt dygtige sangskrivere, at de lykkes med det. Det er også, fordi Ranch bliver tvunget til at komme ud af hovedet på sig selv og forstå, hvordan han kan fortælle sin historie, så den skaber værdi for andre.
»Vi laver ikke kun sangen for vores egen skyld. Vi laver den for, at der er nogen, der skal blive rørt og mærke og forstå det«, siger Odbjerg.
At det citat næsten passer som hånd i handske med DR’s nye målsætning om at »skabe værdi ved at styrke evnen til at bygge relationer og fællesskaber gennem musikken i Danmark« i deres strategi frem mod 2030 er måske et lige lovlig heldigt sammentræf. Men pointen giver uanset en ny dimension til popmusikkens koncept og slagside.
»Jeg kan være meget bekymret for, at når man hører ordet popmusik, så tænker man på Medina og Rasmus Seebach, men popmusik betyder jo i sin kerne, at det er noget musik, der er ret bredt«, siger Andreas Odbjerg.
Og det er så den tankegang, han prøver at undervise Mathias Ranch i. Find en balancegang mellem det lette og det tunge. Læg dig dybere melodisk i verset, så du kan flyve i omkvædet. Gør din bro kortere.
Netop de greb i popmusikken gør, at Ranchs fortælling går fra ensom til folkeligt fælleseje, og måske er det faktisk det, som Andreas Odbjerg – foruden sine himmelråbende gode melodier – især kan finde ud af.
Kong Gulerod
Det er ekstremt skrøbeligt at befinde sig i en sangskrivningssession. Især når man har et kamerahold og en stram deadline til at skrive et pophit, som forresten også skal sendes på tv.
Det er Andreas Odbjerg helt klar over, og han genbesøger også sin Kong Gulerods-angst i programmet flere gange. Han er bange for at overrumple og overskride gæstens grænser ved at fremstå som en popmelodisk Messias med sine 10 nedskrevne bud.
Og jo, når det fremstilles som om, at Odbjerg både foreslår og fastsætter sangens tema, titel og omkvæd, og han samtidig tøjler den lidt vildslupne vokal fra Mathias Ranchs side, så lugter det da også lidt af puppet master.
Men når man ser slutresultatet – som også får sin tilblivelse ved hjælp af rødvinsmiddage, rygepauser og dejligt fynsk banter mellem Odbjerg og Ranch – så er det svært ikke at se Odbjergs rettelser og tilføjelser som en hjælpende hånd fremfor et kontrollerende greb.
På trods af at ’Andreas Odbjergs popmanifest’ er et ekstremt personbåret koncept, så lykkes programmet med at plukke egoet ud af popmusikken. Den tilgang tror jeg, at mange musikere – såvel som alle os andre – kan lære en del af.
’Andreas Odbjergs popmanifest’ kan ses på DRTV.