Lad os håbe, at Møs ‘Plæygirl’-æra aldrig slutter

I knap tre minutter får hun én til at glemme, hvor grelt det hele står til.
Lad os håbe, at Møs ‘Plæygirl’-æra aldrig slutter
Mø. (Foto: Betty Krag)

TRACK. Det var et glædeligt gensyn, da sidste år vendte tilbage til rødderne med albummet ‘Plæygirl’.

Efter i årevis at have været popstjerne i mere klassisk forstand omfavnede hun endnu en gang den uslebne, intuitive popmusik med punk i ascendenten, der i sin tid gjorde hende så spændende.

Hun var – som vores anmelder formulerede det – genfødt som popglad punker.

Den energi gennemsyrer ‘Hunnybån’, en af to nye singler, der ifølge en pressemeddelelse da også er skabt i forlængelse af ‘Plæygirl’, men som Mø har ladet vente på det rette øjeblik.

Og man kun glæde sig over, at det øjeblik nu er kommet.

Fra de herligt skingre synthlinjer til omkvædets sukkersøde »you got you and you got me« er der meget at holde af ved denne solidariske sang om at komme en veninde til undsætning, når kærligheden gør ondt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Allerbedst er de spoken word-agtige vers, der i anden ombæring pludselig bliver truende, når Mø beslutter sig for at brække kæben på den »fucking loser« af en »mama’s boy«, der har knust venindens hjerte.

»Blow a last kiss and then fire a gun«, lyder det med reference med verdenshittet, som hun for nylig optrådte med til OL.

I efteråret tog tingene en mere alvorlig drejning, da Mø måtte aflyse resten sin europaturné for at prioritere sit mentale helbred. Senere blev det udvidet til også at omfatte de danske koncerter.

Men ‘Hunnybån’ er den type popsang, der i knap tre minutter kan få én til at glemme, hvor grelt det hele står til.

Den slags er der masser af på ‘Plæygirl’. Lad os håbe, at æraen aldrig slutter.

Til dig, der kan lide: ‘No Mythologies to Follow’. At lege, selvom du er voksen. Revenge-flicks. ‘Fries Before Guys’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af