15 MINUTTER MED … Sira Jovina fik idéen til ‘Superlim’, da hun kom til at tænke på coronatidens slim-mani: kontaktlinsevæske, lim og glimmer.
Men ‘Superlim’ handler ikke om slim. Den handler om det, der sker, når man vender smerten indad og langsomt tærer på sig selv.
Som en del af sit faste ritual – en kop kaffe og et par cigaretter i baggården ved studiet – sidder hun med tracket i ørerne, da titlen pludselig rammer hende, og sangen begynder at tage form.
Sira Jovina skiller sig ud i dansk musik med en vokal, der har trukket sammenligninger til Amy Winehouse. Kølig i udtrykket, men med varme og en hudløs nerve.
På ‘Superlim’ er hun mere blottet end før: »Jeg er blevet ædt op indeni / Du sidder fast som superlim / Jeg håber ikk’, det er for livet, når du sårer mig«, synger hun.
Hun er vokset op nord for København i et hjem, hvor musik gennemsyrede hverdagen: En mor, der sang og skrev, en far i et etableret dansk rockband, instrumenter i kælderen og fællessang omkring spisebordet.
Med ‘Superlim’ ude og en koncert på Soundvenues Distortion-scene til sommer tog vi en snak med Sira Jovina om slim, imposter-syndrom og om at ville mærkes frem for at please.
Hvordan opstod idéen til din nye single, ‘Superlim’?
»Det er måske den mest fjollede, fjollede måde nogensinde. Jeg tænkte simpelthen på dengang, jeg lavede slim. Det var jo en ting under corona – med kontaktlinsevæske, lim og glimmer«.
»Jeg var i studiet med min producer, Victor Støve. Han havde indspillet guitaren og lavet meget af produktionen, og vi var begge to sådan: Den her sang rammer bare noget, vi ikke har prøvet før. Den var meget speciel for os, allerede før jeg overhovedet havde skrevet den«.
»Jeg har et ritual, hvor jeg går ned i gården ved studiet med en kop kaffe og nogle cigaretter, får tilsendt tracket og bare sidder og hører det i en halv time. Så ser jeg, hvad der kommer til mig«.
»Og så kom jeg til at tænke på det der slim. Og så ordet ‘Superlim’. Jeg var helt sikker på, at sangen skulle hedde det, fordi det var en sej titel, og det passede til produktionen. Så skrev jeg sangen ud fra det«.
Er det en linje fra sangen, som rammer noget i dig, når du synger den?
»‘Jeg er blevet ædt op indeni’ er nok en af mine yndlingslinjer. Det er virkelig en følelse, jeg har haft meget, og den beskriver rigtig godt, hvordan jeg har haft det det sidste halve år«.
»Det er lidt den der fed up-følelse. Jeg er virkelig blevet ædt op indeni. Jeg kan ikke mere. Og i stedet for at vende det udad vender man det indad og begynder langsomt at spise sig selv«.
»Det lyder virkelig ulækkert, men det beskriver ret godt, hvordan man kan have det, når man er på sit sidste«.
Hvad vil du gerne have, at lytterne tager med fra sangen?
»Det, der gør mig mest rørt, er, når jeg kan sætte ord på noget, andre ikke selv kan formulere. At de kan se sig selv og høre sig selv i det, jeg siger«.
»Selvom de måske ikke får det bedre af at høre ‘Superlim’, hvis de har det på samme måde, så kan det måske bare få dem til at føle sig forstået. Det er måske første skridt til at arbejde sig videre derfra«.
»Så føler jeg lidt, at I did my job«.
Hvilken sang eller detalje i dit arbejde er du mest stolt af?
»Jeg er nok mest stolt af ‘Superlim’ indtil videre. Det er 100 procent mig og mit univers. Det er en helt anden rejse, jeg har været på end nogensinde før, både sangskrivningsmæssigt og arbejdsmæssigt, og den er en del af et større værk, som er på vej«.
»Jeg tror aldrig, jeg har gennemarbejdet noget så meget som det her, og jeg ved med mig selv, at jeg ikke på noget tidspunkt er gået på kompromis med, hvordan det skulle lyde«.
»At den så klarer det så godt, giver mig virkelig håb for alt det, jeg gerne vil i fremtiden – at jeg ikke behøver at gå på kompromis med noget«.
Kommer du fra et hjem, hvor musik har fyldt meget?
»Min mor var sangerinde og sangskriver, da hun var 21 – altså på min alder. Og min far var med i rockbandet Big Fat Snake. Så jeg er vokset op med at se min far spille koncerter og synge jazz med min mor derhjemme«.
»Der var trommesæt i kælderen, og når vi spiste aftensmad, sad mine forældre og spillede og sang, mens vi spiste. Musikken har fyldt lige så meget som alt andet«.
»Det er også vigtigt for mig at sige, at mine forældre ikke har givet mig nogen kontakter. Der er nogen, der kalder mig en nepo baby eller whatever, men sådan ser jeg det ikke selv. Mine forældre har givet mig rammerne for at udfolde mig musikalsk, men jeg har selv banet vejen«.
Hvornår besluttede du dig for at gå efter en karriere som musiker?
»Det var i 2022, da jeg postede en demo af ‘Længe siden’ på TikTok. Det var første gang, jeg delte noget derinde, og jeg kunne mærke responsen med det samme«.
»Da jeg mærkede den energi – at der var mennesker, som virkelig syntes, at det var fedt, og som gerne ville have, at jeg udgav det – der skiftede det for mig. Så tænkte jeg: Måske skal jeg faktisk prøve at gå efter det. Det gav mig virkelig blod på tanden«.
»Siden er det gået så hurtigt, at det slet ikke er gået op for mig, hvor meget jeg har nået. Jeg skal virkelig øve mig i at stoppe op og tænke: shit, prøv lige at se, hvor langt du er nået på to år«.
Hvad har været din bedste oplevelse i din karriere indtil videre?
»Det har 100 procent været mine headliner-koncerter. Hotel Cecil, Pumpehuset, og da jeg spillede i Aarhus og Odense i oktober«.
»Det er stadig helt surrealistisk for mig, at folk kommer for min skyld. Jeg har virkelig døjet med imposter-syndrom. Til mine headlinere har jeg nærmest tænkt: Der kommer et hovednavn lige om lidt, de skal se, jeg er her bare. Jeg bliver så rørt hver gang«.
Hvad ville et drømmesamarbejde for dig være?
»Mine drømmesamarbejder har længe været Hans Philip og Guldimund. Og også Bremer/McCoy«.
»Jeg opdagede Guldimund sidste år, og siden har jeg været ekstremt inspireret af hans tekstunivers. Det har faktisk fået mig til at skrive på en anden måde. Og Hans Philip, fordi han er et lyrisk geni«.
»Jeg har altid gået meget mere op i lyrikken end i alt andet. For mig skal musik være poetisk. Jeg har faktisk en principsag om, at jeg ikke bander i mine sange, fordi jeg føler, det fjerner noget af poesien«.
Hvad er din største fremtidsdrøm?
»Min største drøm har faktisk altid været at blive mor og få børn. Det har været en del af min identitet, siden jeg var lille«.
»Jeg drømmer også om at kunne give økonomisk frihed til mine forældre og min familie. Ikke for pengenes skyld, men for at kunne give noget tilbage. Det synger jeg også om i ‘Pink Mercedes’. Det kommer virkelig fra hjertet«.
»Og så drømmer jeg om at blive ved med at lave musik og skrive sange og være glad for det. Jeg har også altid drømt om at arbejde med dyr, og jeg maler rigtig meget, så jeg kunne også godt tænke mig at have et galleri en dag«.
»Hvis jeg ikke lavede musik, har jeg faktisk også altid drømt om at være efterforsker i politiet. Jeg har mange store fremtidsdrømme, som ikke udelukker hinanden, og jeg tror meget på, at det hele kommer, når det er meningen, det skal komme«.
Hvad håber du at sætte i gang, når du åbner Soundvenues Distortion-scenen?
»Jeg har jo ikke så meget festlig musik, men jeg håber at kunne fange publikum og have det fucking sjovt sammen med dem – at de bare danser, er lidt bekymringsfri og giver slip. Jeg vil egentlig bare skabe en fest«.
»Og så håber jeg, at de går derfra med følelsen af, at det har været en nærværende koncert – at de føler sig velkomne og kan mærke sig selv i det, også hvis det måske ikke er deres kop te. Jeg går virkelig meget op i at være nærværende og kigge folk i øjnene«.
»Jeg går faktisk mere op i, at de får en god oplevelse med mig som menneske end med min musik«.
Hvad ønsker du, at folk forbinder dig med om et par år?
»Jeg håber, folk forbinder mig med at være kompromisløs. At man kan nå virkelig langt ved at tro på det, man laver, uden at ændre det for at passe ind på charten eller i det kommercielle«.
»Jeg har aldrig haft lyst til at lave musik for at blive spillet i radioen, men at det så sker af sig selv, synes jeg er fantastisk. Jeg håber bare, jeg bliver set som en, der altid har gjort det, hun selv har lyst til«.
Sira Jovina spiller på Soundvenue-scenen til Distortion X Rådhuspladsen fredag 5. juni. Læs mere HER.