TRACK. Allerede inden udgivelsen stod det klart, at ‘Louisiana’ var noget specielt.
På Instagram forklarede Artigeardit tidligere på ugen, at han oprindeligt havde uploadet en snippet af sin nye single på TikTok, men at lyden var blevet fjernet, fordi den ikke var clearet endnu.
I stedet fik vi den i en nedbarberet version med bare ham og produceren Marius Iversen på guitar. »Akustisk«, siger Ardit i videoen, selvom Iversen teknisk set spiller elguitar, men resultatet er godt og vel det samme.
Den version er i sig selv et lyt værd, om ikke andet som en påmindelse om, hvor fin rapperens let hæse, skrøbelige vokal faktisk er, når han befinder sig i den lyseste del af sit register, blottet for effekter. Alligevel er der meget mere at komme efter i studieudgaven.
‘Louisiana’ kunne ikke være mere anderledes fra ’Pusto’-ep’en, der udkom i februar. Hvor de seks sange pendulerede mellem storskrydende skudsalver a la ’Idiot’-æraen (’Regning’, ’Rende og hoppe’) og ’Ny agenda’-agtige party-anthems (’Piger’), viser Artigeardit sig her fra sin mest eftertænksomme side.
Mere end noget andet føles ‘Louisiana’ som en slags spirituel efterfølger til ’Seaside’, et andet af Ardits samarbejder med Iversen og en af sidste års allerbedste danske sange. Ikke nødvendigvis musikalsk, men i sin tematik om ikke længere at kunne nå ind til et andet menneske.
Den konflikt er også centrum for ‘Louisiana’, hvor det nordsjællandske museum bliver en metafor for alt det, der er gået tabt. »Det var slet ikke min mening at gøre det hele så indviklet / Vi plejede at være så hele, nu’ vi halve, nu’ vi splittede«, synger Ardit i første vers.
Modsat ’Seaside’ er den pulserende housepop udskiftet med et mere afdæmpet, organisk udtryk, hvor flere af instrumenterne lyder som snydt ud af soundtracket til ’Super Mario 64’.
Resultatet er ikke rigtig hiphop, nærmere en slags undersøisk indiepop, der ikke lyder som noget andet, de store stjerner herhjemme laver lige nu. Det er et pragteksemplar på samarbejdet mellem Artigeardit og Iversen, der – når de er bedst – skubber rapperen i nye, overraskende retninger.
Nøgleordet her er ’overraskende’. Om ep’en fra februar skrev Soundvenues Rasmus Weirup, at selvom alle sangene var gode, var ingen af dem »overraskende, gribende, rørende, tankevækkende eller ophidsende«.
‘Louisiana’ er alle de ting på én gang. Det er Artigeardit, når han er bedst.
Til dig, der kan lide: Soundtracket til ’Super Mario 64’. Louisiana Museum of Modern Art. Artigeardit, når han er i sine følelser. Overraskelser.