FILMFAVORITTER. Da krimihittet ’Kastanjemanden’ i 2021 blev en ny nordic noir-spydspids, toppede Mikkel Boe Følsgaards præstation som følelsesmæssigt afkoblet efterforsker Soundvenues rangering over seriens allerbedste kvaliteter.
Så gud ske tak og lov har Europol endnu en gang smidt Mark Hess på et fly til Danmark – nu med længere hår, men med samme utilpassede figur – og lige ind i armene på Netflix’ ventede opfølger, der har fået undertitlen ’Tælle til en, tælle til to’.
Eller, comebacket er egentligt frivillig, da hans syge bror har brug for hjælp. Men hjemkomsten genforener også Hess med sin tidligere kollega og nu ekskæreste Naia Thulin (Danica Curcic), der har steppet up som næsten pinligt involveret mor til teenagedatteren Le.
Desuden skyder en ny sag hurtigt en hvid pil efter hans returbillet til Haag, da makkerparret kommer på sporet af en bestialsk morder, der stalker, dræber og placerer sine lig i forvoksede fuglereder i skoven. Alt sammen krydret med en gåsehudsfremkaldende tælleremse, man mildt sagt ikke har lyst til tikker ind på ens mobil.
Mikkel Boe Følsgaard har siden gennembruddet i 2012, hvor han iført pudderparyk bed skeer med Mads Mikkelsen i ’En kongelig affære’, opnået status som en af landets mest eftertragtede skuespillere. Han har opretholdt dette ry med pragtpræstationer i blandt andet DR-flagskibene ’Borgen’ og ’Arvingerne’, Netflix’ ’The Rain’ og film som ’Den bedste mand’, ’Vores mand i Amerika’ og senest den sorthumoristiske ’Mand op’.
I anledning af ’Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ fortæller den 41-årige skuespilstjerne om sine personlige favoritfilm og kommer blandt andet ind på, hvilken præstation der inspirerer ham i sit eget arbejde. Og så får han fuld plade på dad movies.
Hvilken film har rystet din verden?
»Det her er det sværeste spørgsmål, fordi det handler om, hvad der har defineret én som menneske. Hvis jeg skal være ærlig, er jeg blevet rystet mest i min grundvold i mine yngre teenageår, hvor jeg virkelig begyndte at interessere mig for film, da jeg så nogle af de der mesterværker: ’Pulp Fiction’, ’Fight Club’, ’The Matrix’. De er alle sammen inden for det samme årti og revolutionerende for deres genrer. Men nu skyder jeg bare og siger ’Léon’«.
»Det gjorde kæmpe indtryk på mig, at man kan lave en film om en lejemorder, hvor man lærer mennesket bag at kende. Man forstår ensomheden og det, som rumsterer inde i det her menneske. Den har jo i al sin voldsomhed en stor poesi. Og tænk at man kan spille så vildt, som Gary Oldman gør i den film! Der er sådan nogle ikoniske præstationer i den. Og så har jeg bare set den ufatteligt mange gange med min bror og far, så den betyder meget for mig«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»’The King of Comedy’ af Martin Scorsese. De fleste har jo set mange af hans senere film, men den her er på en eller anden måde gået i glemmebogen hos mange folk«.
»For det første er det bare en pragtpræstation af Robert De Niro. Han spiller vanviddet med en humor, så man holder af ham, for han er virkelig en stakkel. Og så synes jeg, det er sjovt, hvor tydeligt ’Joker’ er en homage til den. Lidt ligesom med bøger kan man godt synes, at gamle film er lidt støvede, og så vil man hellere bare se en film som ’Joker’. Men ’King of Comedy’ er så eminent skrevet og udført og fortalt, og ofte er nye film jo inspireret af ældre værker. Det synes jeg er ret fint at lære, egentligt«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Her skal jeg igen tilbage til nogle af de yngre år, hvor alting bare ramte lidt hårdere. Jeg vælger en oplevelse, hvor jeg var afsted med mine bedsteforældre, som var ret gamle på det tidspunkt. Min bedstefar sad i kørestol og var halvt lam, og min mormor havde det heller ikke så godt. Men jeg var hjemme hos dem og blive passet, og så tog de mig med i en ret tom Herlev Bio, hvor vi så ’Titanic’«.
»De faldt begge to i søvn efter et kvarter, og så sad jeg der og så den lange film alene og blev så rørt af den. Altså den ramte mig bare fuldstændig, hvor man skulle rammes, ikke? Både fordi jeg var et følsomt menneske i teenageårene, og fordi den er så spektakulært udført, og kærlighedshistorien er så smuk«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»Her har jeg simpelthen snydt to gange. Mit første svar er nemlig ikke en film, men ’Matador’-serien. Det er nok det danske værk, jeg har set flest gange – altså over 20 gange, og jeg kan alle replikker. Det er en perfekt indføring i dansk historie, men også bare så ægte og så rørende. Hver gang jeg ser den, ryger mit hjerte over i en ny karakter. Sidst var jeg helt på røven over Laura, altså Elin Reimer, der står nede i køkkenet. Hun er så troværdig og powerful og faktisk ret underspillet«.
»Mit andet svar er snyd, fordi jeg jo mener, at Joachim Trier er dansk. Jeg synes godt, vi kan claime ham. Så jeg vil nævne ’Verdens værste menneske’, fordi den film er det bedste portræt af min generation, der er lavet. Jeg synes tit, det kan blive en karikatur, det her her med at have svært med at vælge i livet og begå fejl. Og her er der en meget, meget omsorgsfuld fortælling om en kvinde, der har alt for sine fødder, og hvor meget det forvirrer hende. Det synes jeg er sindssygt smukt«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»Jeg er vokset op med ’Tilbage til fremtiden’-trilogien, og helt oprigtigt mener jeg, at det er nogle af de bedste manuskripter, der er skrevet. Vi havde den både på laserdisc og på dvd og vhs, så den og ’Indiana Jones’-filmene har jeg set rigtigt mange gange«.
»Jeg har lige set ’Indiana Jones and the Last Crusade’ med min søn, og den holder bare stadig. Den er pissesjov, men man er også spændt. Det var så fedt at opleve den igen med hans øjne og være lidt nervøs, sådan ’åh nej, synes du nu, det er noget gammelt lort?’. Men så sagde han bagefter, at det er top to over bedste film, han har set. Jeg håber ikke, han sagde det for min skyld. Jeg tror sgu, han mente det«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»Den her har jeg faktisk lettest ved at svare på, fordi jeg ved det. ’The Master’ er verdens bedste film. Ligesom med ’Matador’ – uden sammenligning i øvrigt – så opdager jeg nye lag, hver gang jeg ser den. De har lige haft en Paul Thomas Anderson-kavalkade ovre i Cinemateket, hvor jeg for første gang så den på det store lærred. Jeg var helt blown away på ny og fik lov til at få en plakat af filmen med hjem«.
»Og så leverer Philip Seymour Hoffman og Joaquin Phoenix to af verdens bedste skuespilpræstationer over for hinanden – røveri ved højlys dag, at de ikke fik de Oscars. For mig er det en kæmpe inspiration til mit eget arbejde, fordi de er så modige og frie og så vilde. Jeg synes, det er det, skuespil handler om. Alt det, du ikke kan forberede eller beslutte dig for hjemmefra, men som sker, når du stiller dig til rådighed for en tillidsfuld instruktør«.
»Der er en scene, hvor Phoenix sparker til et toilet, så kummen ryger af, og man kan tydeligt se, at det ikke var planlagt. Men man har valgt at beholde det og bryde med fiktionen. Tænk at man får lov til det! Det er så fedt og giver mig altid inspiration at se deres mod«.
‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’ har premiere 7. maj på Netflix.