Sofia Isella blæste alle de pæne smil ud af NorthSide

KONCERT. What the fuck skete der lige der? Som en orkan af frustrationer, vrede, kærlighed og gen z-punkenergi blæste Sofia Isella al pænhed ud af NorthSide allerede fra de første sekunder af åbningsnummeret ’Out in the Garden’, mens hun kastede sig rundt på den scene, hun gennem hele koncerten indtog alene, kun omgivet af backing track og det arsenal af guitarer, violin, banjo, bas og klaver, hun greb på skift, som om det var en impulsiv tilskyndelse, hun bare måtte føre ud i livet.
Som du måske fornemmer på længden af ovenstående sætning er det rent kaos at prøve at sætte ord på det vanvid af en koncert, publikum blev ført igennem på en ellers rolig lørdag eftermiddag, hvor vi lige gik og hyggede os med Jonah Blacksmith og de fargamle ’punk-er-kun-noget-vi-leger’ Viagra Boys.
Den 21-årige amerikaner leger ikke, og der gik da heller ikke mange minutter, før de første blandt publikum begyndte at forlade teltet. Hendes støjende, rockede, spoken-word, gotiske altpop er skabt til at slå sig på, for Sofia Isella vil dig noget.

Med mudder og jord i hele ansigtet og på sit tøj løb hun rundt, kastede med mikrofonstativet og rev og flåede i sin t-shirt, så det var umuligt ikke at mærke hende og den smerte og frustration, der også strømmer igennem hendes lyrik.
Tekster, der hudfletter vores samfunds syn på kvinder, porno, religion og alverdens uretfærdigheder, men som i hendes halvt hviskende, halvt syngende levering desværre trådte i baggrunden mellem guitarstøj og de nærmest mareridtsagtige produktioner, hun havde pakket ind i den feministiske lektion, hun afholdte.
Det ødelagde dog ikke oplevelsen af at blive mødt af noget vigtigt, en generationsstemme, der insisterer på at stå midt i smerten og kaosset for at se og møde os lige der.
Og Sofia Isella så os. Også helt bogstaveligt, da hun under koncertens sidste nummer, den fremtidsdrømmende ’I Looked the Future in the Eyes, It’s Mine’, crowdsurfede rundt blandt publikum, inden hun på skift stillede sig pande mod pande med frontrækken af unge kvinder.
Verden er ikke kun pæn, rar og NorthSide-hygge. Den er (også) beskidt, pissefrustrerende og til at slå sig på. Det gjorde vi på Sofia Isella. På den allerbedste måde.
Find hele Soundvenues dækning af NorthSide HER.


