- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- De fem største scoops blandt de første Roskilde Festival-annonceringer
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Roskilde 06: Clap Your Hands Say Yeah – mod fremtiden
Mens mængderne ventede utålmodigt og nostalgisk på et forsinket ikon foran Orange Scene, havde et tæt pakket Odeon-telt øjnene rettet mod fremtiden. Her synes der nemlig plads til amerikanske Clap Your Hands Say Yeah, der sidste år skabte noget af en sensation, da deres selvfinancierede debutalbum med skæv og legesyg indierock spredte sig over internettet som en ildebrand i en knastør kornmark.
Live vred bandet fantastiske sange som ‘In This Home on Ice’, ‘Over and Over Again’ og ‘The Skin of My Yellow Country Teeth’ i en mere dissonant og støjende retning, imens frontmand Alec Ounsworths i forvejen forkvaklede, skingre vokal fik endnu et skub i en forstyrret retning. Lækkert, fordi koncerten derfor vibrerede af kreativitet og dynamik, og publikum kvitterede med – ja, undskyld – at klappe i takt og råbe “yeah!”.
Desværre blev de bedste sange, det stærkeste krudt, fyret af meget tidligt, og et par nye sange samt lidt halv-jammet boogierock tappede løjerne for intensitet mod slutningen.
Koncert.