’The Invite’: Sjældent har en aften været så kaotisk, sjov og ubehagelig som i Olivia Wildes geniale nye film
FILM. Hvad fanden skal vi egentlig med parforholdet?
Ifølge den seneste popkultur- og heterohorror-bølge dræner det os, smadrer os og i værste fald dræber os.
Nej, film som ’Babygirl’, ’If I had legs I’d kick you’, ’Cat Person’, ’Together’ og ’Midsommar’ har ikke ligefrem gjort hverken Tinder-swipe eller tosomhed eftertragtet. Det ved jeg heller ikke, om man kan påstå, at Olivia Wildes seneste film – og glædelige oprejsning efter det feministiske og skandaleramte sci-fi-flop ’Don’t Worry Darling’ – gør.
Men den er heller ikke nødvendigvis det modsatte.
I det imødesete komediedrama, der er et amerikansk remake af den spanske ’The People Upstairs’, bliver vores forestilling om det gode liv og sunde relationer nemlig dejligt udfordret.
Det bliver Joe (Seth Rogen) og Angela (Olivia Wilde) i øvrigt på daglig basis. Udfordret, altså.
For selvom de på overfladen har alt – hinanden, en 12-årig datter, smarte transportmidler – er de stadig ulykkelige.
Joe, fordi hans one-hit-wonder-indie-rockband fra 00’erne ikke længere eksisterer, og han derfor ’spilder’ sin musikalitet på at undervise middelmådige unge i obo.
Angela, fordi hendes kunstuddannelse og æstetiske talent primært bruges på at spotte loppefund og indrette deres lækre lejlighed, der er malet i 50 shades of københavnerturkis og understimulation.
Noget, de i hvert fald ikke har, er nemlig sex. Derfor føles det som at blive ramt af en slasket, våd karklud, når parret ovenover, Pina (Penélope Cruz) og Hawk (Edward Norton), hver nat knalder, så loftet brager, mens jalousi over gensidig liderlighed og kvindelige orgasmer løber flere etager ned ad væggene.
Og nu skal de bolleglade overboer på besøg. Jubi.
Ej, der er egentlig ikke sådan udpræget begejstring. Snarere udvikler middagen sig til et giftigt kammerspil a la ’Hvem er bange for Virginia Woolf?’, hvor en næsten teateragtig opsætning kombineret med stærke filmiske greb gør os til voyeurer ved en middag, der er ved at flyde over i konkurrencementalitet, fordømmelse og maskefald.
Men trods klaustrofobi i den anspændte herskabslejlighed, hvor den indledende snak blandt andet går på spanske skinker og håndvævede gulvtæpper, har man ikke lyst til at gå. Slet ikke da der efter lidt tid med passivaggressivitet kommer tequila og sandheder om pegging på bordet.
Herefter tager aftenen en (for nogle) uventet drejning, og filmen viser sig som en veloplagt satirisk sædekomedie, hvor der konstant veksles mellem performativitet og intimitet, mellem det frastødende og det dybt attraktive – og hvor den bibelske sætning »love thy neighbour« får en meget bogstavelig betydning.
Det er længe siden, jeg har grinet højlydt i en biografsal, men ’The Invite’s gennemgribende komiske overskud – og det eksistentielle spørgsmål om at være eller ikke være en double penetration-husstand – gør tricket for mig
Og jo jo, dialogen kan da indimellem være lige lovlig tætpakket med vittige punchlines, ligesom pointer om overgangsalder og monologer om døde koner i princippet virker en smule forcerede. Alligevel føles det hele mere end ægte.
Det er især skuespillernes kemi og præstationer, der gør forskellen. De sprudlende superstjerner leverer alle formidable og nuancerede portrætter og skinner på skift. Selv når deres karakterer ikke gør.
For all jokes aside er det medrivende drama en hjertegribende fortælling om at blegne og stagnere. Om forelskelsens og kærlighedens cyklusser og om, hvad en romantisk relation i virkeligheden kan bære. I den både muntre og melankolske udfoldelse anlægger instruktøren et moderne blik på ægteskabet som den konservative institution, det trods alt er – uden entydigt at hylde hverken monogami eller daglig gang i Amager Swingerklub.
’The Invite’ giver os derfor ikke just ét svar på, hvad mennesket og heterofatalistiske typer anno 2026 skal med parforholdet. Ikke andet end at lade kompetente kunstnere forvandle det til medrivende film, that is.
Kort sagt:
Sjældent har en aften været så kaotisk, sjov og ubehagelig som i Olivia Wildes nye, geniale ægteskabsdrama. Tak ja, hvis du får en (bio)invitation!