Track72 & Scratch – virtuos block party

Jeg forestiller mig, at det var lidt lige som at være til block party i New York tilbage i 80’erne. Bare indendørs. Voxhall’s mørke indretning med olietønder og levende lys, og musikkens tilbageskuende og elektro-fikserede lyd gjorde i al fald sit til det. Men sandheden er, at der langt fra Århus til New York. Og at der var langt fra aftenens optrædendes forsøg på at skabe en musikalsk fest og til den gamle skoles sande ceremonimestre.

Tue Track – eller Track72 som hans soloprojekt hedder – var bakket op af Booty Cologne og DJ Peder, og lagde hårdt ud med de maskinelle og instrumentale elektro-funk-hiphop-numre fra ‘Rockin’-albummet.

»I har garanteret ikke set så mange mænd stå og pille ved knapper til en koncert før«, grinte Tue Track, inden han bad publikum om at synge aftenens gæsterapper, fødselaren Wildchild, på scenen med fødselsdagssang. Og med hans entré skiftede koncerten karakter. Det blev rap og freestyle over de omhyggeligt konstruerede og tænkte instrumentale numre, som ikke fik den nødvendige luft til at ånde i munden på Wildchild – bortset fra de to numre fra albummet, som han selv medvirker på.

»Husk at jo mere I giver, desto mere giver vi«, sagde Tue Track inden koncerten, men det var som om, hverken det beskedne publikum eller de optrædende huskede det mantra.

Intentionerne havde beat box-virtuosen Scratch, der gennem sit engagement i det legendariske The Roots-crew, har skabt sig et navn på at lave hele plader kun ved hjælp af sin mund. Men denne aften stod han alene på scenen. Bare ham og hans mund, der leverede et fuldendt dj-sæt med beats og scratch. Velsagtens imponerende at det overhovedet lader sig gøre, men live blev det anelse statisk. Og derfor var det en tom og uforløst følelse, man gik ud af døren med.