The State – for f… hvor var det godt

Så skete det. Efter næsten tredive anmeldelser, falder den første topkarakter fra denne anmelder. The State leverede simpelthen en gennemført præstation ud over det sædvanlige. Gnisten, attituden og materialet var på plads, da bandet viste sit potentiale på Stengade.

Enhver ny musiktrend skal have sine efterfølgere på up coming scenen. Og garagerockens The Hives, The Libertines og til dels The Strokes har da ikke levet forgæves i forhold til The State. Det er blandt andet disse bands, der har inspireret kvartetten, der har skabt en række selvstændige numre, som ikke lugter mistænkeligt af kopi.

Med et begejstret gymnasieslæng foran scenen var der gang i den fra første anslag på guitaren, og det fortsatte resten af koncerten. Allerede efter tre numre haglede sveden af forsangerens æblekinder, mens der kom en rå og ren vokal ud af hans mund. Intensiteten var i top, og både fysisk og musikalsk var der kemi mellem bandmedlemmerne, der hev den ene gode melodi ud af ærmet efter den anden.

Men The State mestrer ikke kun den hurtige rock. Bandet er også stærk i de mere traditionelle og lidt langsommere støjrocknumre. Det var “Superstars” et rigtig fedt eksempel på. “We’re gonna be Superstars – we’re gonna fly miles away”, lød teksten i sangen. Og jeg er ikke utilbøjelig til at være enig. Men sørg lige for at vende hjem igen, så mange andre får mulighed for at opleve jeres koncerter.

Den eneste skuffelse ved The State var, at de som det eneste band ved denne torsdag aftens Rocket Club på Stengade ikke solgte cd’er i baren.