- Radiohead definerede en generation, men er allerede blevet definerende for den næste
- Her er koncerterne, du skal opleve i december – det er genforeningen, vi alle har ventet på
- De syv største scoops blandt dagens Roskilde Festival-annonceringer: »Internettet er overbevist om, at det er Timothée Chalamet«
Dúné – sygdomsramte electrorockere
25 minutter for sent på og alt for tidligt af. Sådan var status for Dúné efter tirsdagens koncert. Som rigtige stjerner entrerede de scenen et godt stykke efter det annoncerede tidspunkt. Og som et rigtigt menneske – på randen til besvimelse – forlod forsanger Mattias Kolstrup scenen midt under et nummer, og han kom ikke tilbage.
Efter koncertåbneren ‘Time to Leave’ fortalte gruppen, at halvdelen af dem var sygdomsramte. Noget der løbende kunne ses, men som først virkelig kom til udtryk, da ovenstående scenario udspillede sig. Inden da havde gruppen vekslet mellem nye numre og gamle hits.
Det første og største hit ‘Bloodlines’ er en sikker vinder hver gang. Letgenkendelig med sit korte guitarriff fik den gang i et publikum, der aldrig var helt taknemmeligt og kun i sporadiske øjeblikke overgav sig til musikken. Mod slutningen af nummeret trak gruppen tempoet ud af sangen, gjorde det tungt, og det fungerede overraskende godt. Mere af den slags, der adskiller sig fra albumversionerne, ville gavne gruppen live, så de ikke alene lever af deres – indtil i går – uendelige energi.
‘Let Go of Your Love’ fra septettens nye album kunne meget vel være Dúnés næste radiohit. Det veksler mellem lavmælte og næsten smukke vokalvers og så et mere råt omkvæd, hvor vokalen får lov til at vrænge om kap med guitaren. Og live gav det Mattias Kolstrups vokal en sjælden mulighed for at underholde ugeneret.
Den langlemmede forsanger er Dúnés helt store trækplaster. Evigt dansende og gestikulerende holder han resten af bandet oven vande. Derfor er det ingenlunde optimalt, når han er tydeligt ramt af feber. Og det gør det ikke bedre, når lyden er så ringe, som tilfældet var på Rust. For ofte druknede hans androgyne røst i instrumenternes electrolarm. Og uden en Mattias Kolstrup i topform er Dúné bare ikke specielt interessante. Hverken at se eller høre.











Koncert.