Deftones – velfortjent headliner
Der var flere historiske aspekter ved begivenheden, da Deftones indtog det på mere end én måde råkolde industriområde på Refshaleøen, som Copenhell kalder for hjemme. Det var første gang, at et dansk publikum fik muligheden for at se gruppen spille med deres nye bassist Sergio Vega – som i parentes bemærket gjorde det forrygende og virker som en klar forstærkning af Deftones i live-sammenhæng – men hvad der var endnu mere interessant var, at dette var Deftones første koncert som regulær festival-headliner på dansk grund.
Fredag aften var det op til dem at skabe den slags barrierenedbrydende oplevelser, der kan samle og løfte et disparat, småfrysende og halvtræt festivalpublikum på tværs af genre- og generationskløfter. Og Deftones gik til opgaven med både ydmyghed, elegance og rutine og viste, at de godt 15 år inde i deres karriere har nok klassikere og semiklassikere i bagkataloget til at kunne levere stadion-metal af første klassse.
Hvis man skal finde et kritikpunkt, så blev der måske spillet et nummer eller to for meget fra den nyudgivne ‘Diamond Eyes’, men der udover var der ingen slinger i valsen og alt-metal-pionererne leverede igennem et dynamisk og intelligent opbygget set overvejende fremragende versioner af deres greatest hits, fra ‘7 Words’ og ‘Shove It (My Own Summer)’ til ‘Change (In the House of Flies)’ og ‘Minerva’. Dog skulle Deftones overveje at droppe ‘Passenger’ fra settet, da aftenens koncert endnu engang beviste, at Chino Moreno simpelthen ikke kan synge de dele af vokalen, der på album-udgaven bliver leveret af Tool-forsangeren Maynard James Keenan.
Men det var en enlig skønhedsplet – ikke bare på Morenos ellers energiske og intense performance men også på koncerten som helhed, der står som en af de stærkeste Deftones-optrædener i Danmark og og et endeligt bevis på, at amerikanerne hører hjemme i metallens globale superliga.
